Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 MYNT- 06 MEDA1LLE-CABINETTET.
eller høist to Aar efterat denne Fyrste kom til Regjeringen. De maae altsaa
efter vor Formening være slagne af Johan af Sachsen-Lauenburg, og
hermed kan ogsaa Om sk riften paa Mynten A, dncum Saxoniæ 1505, godt passe,
idet denne Hertag allerede 1503 overlod Regjerings for retningerne til sin Søn
Magnus (v. Kobbe’s Gesch. des Herzogth. Lauenburg, 2 Th. S. 212).
Mynt-stedet angives ved Navnene OTTKOR, ATBRDOR og fiTTDOR, af hvilke
det förste vei kan synes at antyde Byen Otterndorf i Landet Hadeln, som
hörte til Sachsen-Lauenburg, hvorfra det 1406 pantsattes til Hamborg og
atter 1480 indløstes (Kobbe 2 Th. S. 161 og 197); men hverken för eller
senere vides her nogensinde at være slagen Mynt og efter vor Formening
passer det heller ikke med Forestillingen paa Rev., som vi siden skulle
omtale. En anden By af et lignende Navn, som det kunde være, kjende vi
ikke, og maae derfor antage, at 0TT80R kun er en ved Stempelskjærerens
Feil fremkommen Navnefordreining, hvorimod ATORDOR og det næsten
eenslydende ATTDOR, som forekommer paa de andre Hvide, er det Navn, man
nærmest bor holde sig til. Derefter synes Myntstedet at være den i
Westphalen beliggende gamle Hansestad Attendorn, hvor de cöllnske Erkebiskopper
allerede i det 13de Aarhundrede have ladet slaae Mynt (v. Mader’s krit.
Bcytr. zur MQnzkunde des Mittelalters 5 B. 8. 120 ff), og til Westphalen
kunne denne Sort Mynter med Hensyn til Myntfoden godt henføres, da der
fra flere Stæder der haves samtidige Hvide. Derhen sigter ogsaa det paa
Rev. af Mynten A værende Vaabenskjold, som vi antage for at være
West-phalens gamle Vaaben, en gylden kronet Orn i blaat Felt, tilligemed En ger ns
Vaaben, 3 rode saakaldte Schröter-Hörner i Sølv Felt, hvoraf dog kun de
2 kunne sees paa dette Explr., og vi bestyrkes heri ved den Omstændighed,
at saavel Ornen som de 3 SchrØter-Horner findes paa en Mynt fra en anden
Stad i Westphalen, nemlig paa den af Biskop Conrad af Munster slagne
-
halve Guldgylden, der er beskreven i Kohler’s Duc. Cab. Nr. 1635 og
Mader’s kr. Beytr. 5 Th. S. 93, hvor dette Vaaben dog mindre sandsynligen
for-klares som Greverne af Rietbergs. Skjønt vi saaledes troe at have
udfundet saavel Fyrsten, af hvem, som Staden, hvor de ere slagne, staaer dog
det Spørgsmaal tilbage, hvorvidt Hertug Johan IV har haft Ret til at lade
slaae Mynt i Attendorn, som hörte under Chuj-fyrsterne af Colin; men dette
see vi os af Mangel paa Hjælpemidler ikke istand til at oplyse aldeles
fyldest-gjørende. Dog kunne vi herved bemærke, at i et af Kong Sigismund den
1.3de December 1414 udstædt Lehnsbrev til Johans Oncle, Hertug Erich V,
belehnes denne med {(Slotte, Jurisdiction. HcrskabshØihed, Land og Folk i
Westphalen og Engcrn", hvilken Belehning ligeledes Johans Søn Magnus I
modtog 1530 af Carl V, og skjønt Johan ikke tog noget saadant
Lehns-brev, maa han dog have udøvet Rettigheder der, eftersom Kobbe S. 212
meddeler, at en Adelsmand i Engern har udstædt en Revers til ham som
Lehnsherre. — De ældste Mynter i hele dette Fund ere Kortdividene fra
Kong Christopher af Bayern og kunne altsaa ei være prægede før efter 1440.
**
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
