Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod slutningen fölge de nordiske pilegrime, tilsidst de fra Hislant
terra. Hele fortegnelsen skal indeholde 40,000 navne, og
deriblandt omtrent 400 nordiske, paa geistlige og verdslige mænd og
kvinder. Disse nordiske egennavne har Mone, som indsaae deres
værd, ladet aftrykke i sin Anzeiger 4de aargang s. 97—99; om
haandskriftet selv, der kun haves i en sildigere, men nöiagtig
afskrift, giver han s. 17 og 18 den nödvendige underretning; originalen
var allerede undersögt og benyttet af Mabillon (i Annales Benedict.
2, 195. 408).
Her have vi altsaa oldnordiske egennavne for os, nedskrevne
i det tiende eller i begyndelsen af det ellevte aarhundrede, altsaa
fra en tid, til hvilken Skandinaviens ældste indenlandske skrevne
mindesmærker endnu ikke gaae tilbage. Jeg behöver ikke först at
sige, at den maade, hvorpaa disse optegnelser ere gjorte, maa have
indflydelse paa navnenes hele form og skrivemaade; det vil
vanskelig lykkes af denne at udfinde historiske data, men for
grammatikeren kan det være magtpaaliggende maaskee at finde nogle nye
navne, og end mere at iagttage, med hvilke bogstaver de bekjendte
navne her ere udtrykte og skrevne.
Saavidt jeg seer, er der brugt en tredobbelt fremgangsmaade.
Enten bliver nemlig den oldnordiske skrivemaade bibeholdt, dog
saaledes at runen Þ oplöses til th, og at der istedenfor k hyppig
skrives c; herhen hörer former som thorkil, thortac o. s. v. For
det andet skal vel den nordiske udtale beholdes udtrykt, men der
anvendes dertil bogstaver efter deres höitydske udtale, hvortil
navnlig hörer, at der for det samme þorn (þ) skrives z, f. ex.
zurgils for þorgils, zurgrim for þorgrim. Den tredie maade er
endnu friere, den nordiske form oversættes, det vil sige oplöses
i den tilsvarende höitydske, f. ex. halbtene for halfdan, wetarlit
for vetrliði. Saaledes kan det samme navn forekomme tre gange
forskjelligt, f. ex. thorkil, zorkil, durchil.
Det ved den anden skrivemaade forekommende z istedenfor th
synes mig mærkværdigt nok til at foranledige endnu nogle nærmere
bemærkninger.
Der sees heraf, at det islandske bogstav þorn dengang allerede
fuldkommen havde den lyd, som tilkommer det, og som den
höitydske skrivemaade nærmest naaer ved z, omendskjöndt dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
