Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 MUSEET FOR NORDISKE OLDSAGER.
teren af at være nordisk, hvilket derimod ikke er Tilfældet med den, vi nu
komme til at omtale, og som derfor, uagtet Findestedet er ubekjendt, i Moseet
er bleven hensat blandt de faa udenlandske Gjenstande, som haves til
Oplysning, men holdes bestemt adskilte fra de fædrelandske Oldsager. Denne
Urne er fuldkommen flaskeformet, 7 Tommer høi og 5 Tommer viid i Bugen.
Rundt om Halsen ere Stribeziratør og mellem disse Flammezirater; ogsaa
ned over Bugen gaae der Striber. Af en noget lignende Form er den tiende
og sidste Urne. som fandtes i Kunstmuseet; den har en lang Hals og ca
bred Bug, men tillige 2 örer, dens Høide er 7* Tomme, Halsens Diameter
ved Mundingen 3£ Tomme og Bugens Diameter 7 Tommer. Denne smukke,
vel conserverede Urne er 1649 bragt fra Neder-Lausits til det gottorpske
Kunstkammer, over hvilket der haves en trykt Beskrivelse, hvori der S. 77,
efterat dette Stykke er anført, tilføies: <(Diese Geschirrc kønnen nicht ehe
als nmb Pfingsten ausgegraben werden; und verh< sich mit denselben also,
dass sie sich umb diese Zeit in etwas heraus begeben , oder aus der Erde
höher heran steigen." Dette være kun anfurt som et lille Bidrag til at vise
Antiquitetsstudiets Standpunkt i det 17de Aarhundrede og den Overtro, der
knyttedes til de af Jordens Skjød fremdragne Oldsager; og at saadanne
Meninger ikke blot tilhørte en enkelt overtroisk og uvidende Mand, synes
man at turde slutte deraf, at Wocel i hans GrundzQge der BØhmischen
Alterthumskunde, S. 11, omtaler den bøhmiske Almues Mening om Urner som
<(Naturproduete oder selbstgewachsene TOpfe".
Da vi ved Jernalderen kom til at omtale de fleste, ja næsten alle de
fra Kunstmuseet modtagne Gravkar, have vi ogsaa opsat til paa dette Sted
at omtale de Urner af O uld, som denne Samling indeholdt, og som alle
allerede ere afleverede. De ere i Antal 4 Stykker, og rigtigst anfTires de
vistnok ogsaa her, da det neppe er muligt at bestemme med Sikkerhed, til
hvilken af de to sidste Perioder af Hedenold de henhøre, ligesaalidet som
hvilken deres oprindelige Bestemmelse har været. Museet eiede allerede forud
4, to lignende haves i Universitetets Samling af Oldsager i Kiel; alle disse
10 Guldurner ere i en høi Grad overeensstemmende i Forarbejdelse, Form og
Forsiring, de ere ganske i samme Smag og have uden Tvivl haft samme
Bestemmelse, men hvilken? Man har antaget, at de have været brugte som
Urner til Opbevarelsen af de Afdødes brændte Been og Aske, og en vis Grad
af Rimelighed kunde denne Conjectur vinde derved, at man skal have fundet
lignende Urner af Bronce, der indeholdt disse Levninger af forbrændte Lig;
men deels synes Guldets høie Værdi i Oldtiden at gjøre det rimeligere, at
de have været bestemte til et Brug allerede her paa Jorden, da man ogsaa
kun seer, at Pietetsfølelsen mod de Afdøde har bragt de Efterlevende til at
medgive de Døde i Graven de Vaaben og kostbare Smykker, som de allerede
her i Livet havde eiet og baaret, medens det derimod er aldeles uden Ana
logi, i det mindste i Norden, at man skulde have ladet saa værdifulde
Gjenstande forarbeide for kun at nedlægges i Jorden; deels mangle ogsaa disse
Guldkar aldeles Dæksel, ja nogle af dem have en saadan ombøiet Overkant,
at intet Laag eller andet Dækkemiddel let kunde slutte til over dem, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
