Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MtJSEET FOR NORDISKE OLDSAGER. 119
MankO, som dengang tilhørte Rigsraad Niels Krag. Ved at flytte en stor
Steen, fandt han ander denne en sort leeragtig Jord, som var forskjellig fra
den omgivende, og i denne stode Guldkarrene saaledes, at de tre vare satte
over de andre tre. Paa det Sted, hvor Stenen laa, havde efter gamle da
levende Bönders Forsikring ligget en Gravhöi, men et saadant Udsagn er
altfor usikkert, til at man torde stole derpaa. Guldkarrene bleve af
Rigsraad Krag præsenterede til Kong Christian den Femte, og — tilfsies der i
Kunstmuseets Protokol — de tre nederste vare fyldte med Jord.
Det fjerde Guldkar, som modtoges fra Kunstmuseet, er kun 2 Tommer
holt, i Diameter derimod foroven 4£ Tomme; det er aldeles af samme Slags
Arbeide, som de foregaaende med concentriske Girkelzirater ; midt paa Bunden
er anbragt en stor Stjernesirat, nemlig en Cirkel, hvorfra der udgaae 8 Radier;
paa dette Kar findes ikke Spor til nogen Hank. Det veier ö Lod 1 Quintin
3 Ort og er af sOlvblandet Guld, som er af 18 Karat 9J Greens Fiinhed.
Dette Guldkar blev, efter Sigende, fundet med to lignende, næsten af samme
Vægt og Form, paa Gerndrup Mark i Riberhuus Amt, i Jorden i Aaret 1774«
Paa ulovlig Maade vare de allerede bragte til Hamborg, da man erfarede,
at de vare fundne, og ved Rentekammerets Foranstaltning blev da ikke uden
Vanskelighed det her ommeldte reddet og erholdt tilbage ; de to andre
derimod vare allerede indsmeltede.
Til Jernalderen eller den sidste Periode af Hedenold maae vi henføre
en langagtig oval Skaal med Laag, som staaer paa fire Been; paa den ene
Ende af Laaget er anbragt Hovedet af en Hane, paa den anden Hovedet af
en Hest; dette Stykkes Oprindelse er ganske ubekjendt, men det er neppe
nordisk; fremdeles en lille Kobberekee med gjennembrudt Haandtag, og
endelig et udmærket ndarbeidet Kobberkar (Brence?) i Form som en
Casse-rolle, med fire concentriske, skarpt inddreiede Cirkler paa Bunden. Dette
smukke Kars Findested er ubekjendt, men et lignende noget mindre fandtes
1826 af Gaardmand Lars Borges en i Ullerup, Frederiksborg Amt, 2 Alen
dybt ved at grave Torv i en Mose.
Til denne Periode har man ogsaa hen fort de smaa Dyrefigurer, som
oftest Heste, der stundum findes i Jorden, og af hvilke Museet allerede eiede
flere Exemplarer. Af saadanne havdes i Kunstmuseet tvende, som forestillede
Heste, den ene med, den anden uden Sadel. Hin, som er 2^ Tomme lang
og 1£ Tomme höi, er allerede funden 1681, om den anden, der er lidet
mindre, vides ikke, naar den er funden. Til disse slutter sig en tredie lille
Broncefigur, hidtil den eneste bekjendte i sit Slags, der forestiller en Oxe
eller maaskee en Buk. Den er 2 Tommer höi og 3 Tommer lang; paa
Byggen forestilles en Drage, som bider sig fast i Dyrets Nakke, og paa
Halsen ere indslaaede Cirkelzirater. Paa den ene Side er indgraveret med
Munkeskrift et h, hvilket dog ikke synes samtidigt med selve Figuren.
Dette Stykke har i den ældre Tid været i den Birkerodske Samling og er
under Navn af taurus Cimbricus stukket i Kobber og bekjendtgjort af
Bartholin. Endvidere modtoges en lille temmelig raat forarbeidet Dyrefigur af
Rav, som ligner en Björn; at bestemme dens Tidsalder vil vistnok neppe
#■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
