Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
CAB1NETTET FOR AMERICANSKE OLDSAGER. 157
Brodet af de lange Rørknokler ei var splintret, men ligt det af et skjort
Legeme, der brækkes over. Ogsaa vidne noksom de mægtige Steenblokke,
under og imellem hvilke en stor Deel af dem laae, om de store
Omvæltninger , der have fundet Sted i Hulen, siden disse Knoklers Indbringelse.
1 Regelen laae de adspredte uden Orden imellem hinanden, dog fandtes ogsaa
endeel i deres naturlige Forbindelse med de tilstødende Knokler, som en An-
-tydning paa, at de oprindeligen have været nedlagte i Ilulen, omgivne af
deres bløde Dele 5 men at de senere ere blevne udrevne af deres oprindelige
Leiested, og drevne af Vandet hen paa de Steder, hvor de ved Udgravningen
fandtes, bevises ved den Omstændighed, at paa nogle Steder store
Anhob-ninger forekom af eensartede Knokler. Saaledes laae Hovedmassen af
Hjerneskallerne sammendyngede i een Bunke, en anden Gruppe dannedes af lutter
Smaaknokler, som Finger- og Taaled, Mellemhaand- og Mellem fodbeen, o. a.
Endeel af Menneskeknoklerne viste sig allerede i det Øverste sortagtige
Muldtæppe 5 de udmærkede sig ved en rSdbrunn Farve paa Overfladen, hvilken
trængte mere eller mindre dybt ind i det Indre, og undertiden gjennemtrængte
den hele Knokkel 5 de vare ganske calcinerede, og dertil i en høiere eller
ringere Grad forstenede , eftersom den omtalte rode Farve var trængt mere
eller mindre dybt ind. Faa laae paa Bunden af Soen; derimod forekom det
storste Antal i den graalige og guulgraa Leer, saavel under dens løsere
Form , som i dens Forvandling til en steenhaard Mergel. 1 sidste Tilfælde
dannedes en Knokkelbreccie af en Haardhed, der kan maale sig med de
allerhaardeste Breccier, hvori de ældste levninger af uddøde Slægtsformcr
af Pattedyr her forekomme. Endelig fandtes ogsaa forskjellige i den
graagule, sortplettede Jord. De viste alle Kjendetegn af fossile Knokler, havde
et reent hvidt Brud, mod Overfladen (og i de brudte, saavel den ydre som
den indre) sortfarvet af Jerndele, klæbede stærkt til Tungen, bleve ei sorte
og udbredte ingen forbrændt Lugt lagte paa Gløder, og opløstes fuldstændig
i faa Minuter under den heftigste Opbrusning i fortyndet Salpetersyre. De
vare tildeels forstenede.... Blandt Menneskeskeletterne forekom der, som
ovenfor bemærket, af alle Aldere, fra nyfödte Børn til udlevede Oldinge.
Antallet af de sidste var forholdsviis betydeligt. Der fandtes flere Underkjæver,
af hvilke „ei alene alle Tænderne vare udfaldne, men selve Kjæven i den
Grad opslidt, at .den forestillede en Beenplade af faa Liniers Tykkelse. Det
er derfor sandsynligt, at disse Skeletter hidrøre fra udlevede Individuer, der«
ere døde af Alderdom, og efter deres Død kastede ned i Hulen, der saaledes
maa antages at have tjent til Begravelsessted. En lignende Forklaring synes
antagelig, hvad de spæde Børn angaaer, da Dødeligheden, som bekjendt, er
störst i de første. Livsaar. Ogsaa turde endeel af Skeletterne af udvoxne
Individuer hidledes fra Personer, der vare døde af Sygdom, da hos næsten
alle den meget bedærvede Tilstand af Tænderne synes at hentyde paa en
sygeljf Beskaffenhed af de tilsvarende Individuer. Derimod fandtes enkelte
Skeletter af kraftig Udvikling og uden nogetsomhelst sygeligt Tegn. Vel
medfører Antagelsen af en tilfældig tidlig Död ogsaa blandt vilde Folkeslag
intet unaturligt, ligesaa lidet som Mangelen paa i Skelettet efterladte Spor
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
