Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CABINETTET FOR AMERICAN SKE OLDSAGER. 159
fore samme Levemaade som deres Forfædre, og som, fornden hvad Jagten,
deres Hovednæringskilde, kaster af sFg, ei heller undlade at gjöre sig til
Nytte de enkelte Rodvæxter, de hist og her tilfældig stode paa, ei udvise
nogen lignende Abnormitet. Dertil kommer, at alle spiselige Rodvæxter i
Brasilien, for størstedelen henhørende til Smilaceernes og Arroideernes
Familier, ere kjødfalde og bløde; egentlig træagtige Rødder, der tjene til
Næring, ere mig ikke bekjendte. Snarere maatte man fristes til at søge
Granden hertil i Tilfredsstillelsen af en unaturlig Tilbøjelighed, der har
været og endna er særdeles udbredt i Brasilien, nemlig Jordæden 5 men ogsaa
denne Hypothese svigter ved den første Prøve, den udsættes for. Den
Folkestamme , der mest udmærker sig i denne Henseende, hos hvilken Nydelsen
af Leerjord indtræder som en væsentlig Bestanddeel af deres Underhold,
Ottomakerne, frembyder ingen saadan Afvigelse fra den almindelige Form af
Skæretænderne, idetmindste omtaler v. Humboldt i sin saa interessante
Skildring af disse Vildes Levemaade ei denne Omstændighed, der dog u mul igen
vilde have undgaaet en saa skarpseendé Iagttagers Opmærksomhed. Endnu
mindre vil Antagelsen af en Brug hos hine Fortidens Beboere, der endnu
forekommer hos nogle sydamericanske Folkeslag, nemlig: den jævnlige
Tygning af aromatisk-narcotiske Plantesubstanzer, kunne gjøre Rede for
dette Phænomen, da ei heller Erfaringen viser, at en saadan Nydelse, ligesaa
lidet som den analoge hos andre Folkeslag af Tobak, Betel o. a., frembringer
en saadan’Virkning paa Tandsystemet, der desuden i alle Tilfælde vilde
indskrænke sig fornemmelig til Kindtænderne. Men jo større Vanskeligheder
Besvarelsen af dette Spørgsmaal frembyder, og jo mere afvigende Phænomenet
viser sig fra alle Nutidens, desmere fortjener det vistnok at tiltrække
Opmærksomheden , ligesom Analogien, der i dette "Punkt fremtræder mellem
disse den nye Verdens ældste Beboere og de gamle Ægyptere, ei heller turde
være ganske betydningsløs, ved Siden af saa mange andre, i den nyere Tid
for Dagen bragte Omstændigheder, der danne mærkelige Tilknytningspunkter
mellem den gamle og nye Verdens ældste Beboere.
Som Hovedresultater af de Undersøgelser, hvortil denne Hules Indhold
har ledet, troer jeg derfor at kunne opstille følgende Sætninger:
1. At Beboelsen af Sydamerica rækker tilbage, ei alene langt over
Tidsperioden af denne Verdensdeels Opdagelse ved Europæerne, men meget høit
op i den historiske Tid, ja sandsynligviis endog ud over denne og ind i den
saakaldte geologiske, idet flere Dyrearter synes at være forsvundne af den
levende Skabning, siden Menneskets Optrædeise her\ og
2. at den i den fjerneste Fortid her levende Menneskerace var, hvad dens
Hoved typus angaaer, den samme, derved Opdagelsen af Europæerne beboede den.
Det sees, at disse Resultater ei ere meget egnede til at bestyrke den
almindelig antagne Mening om den nye Verdens Befolkning ved Indvandring
fra den gamle; thi jo længere Beboelsen af hiin rykker op i Tiden, og jo
mere Typusen af den, endnu for samme eiendommelige Race vedligeholder
sig indtil de fjerneste Tider, desmere aftager Sandsynligheden af en saadan
afledet Oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
