Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URNEHOVEDEGNEN I SLESVIG.
51
I hele Slesvig findes nemlig, med Undtagelse af enkelte Streg ved Slien,
ingensteds saa mange Byer nævnte inden Aar 1300, som i Urnehoveds
nærmeste Omegn. Dette er Tilfældet jned Uk og Lovtrup i Uk Sogn,
Bollerslev og Bjolderup i Bjolderup Sogn, Søderup, Alslev, Nybbel,
Aarslev, Jordkjær og Enlev i Jordkjær Sogn« 1196 nævnes nemlig
blandt Michaelis Klostrets Eiendele, der overdroges Gulholmklostret:
Terram, quam habetis in Hiortteker, Arsleue cum suis pert., in Nobøle
z actinge1; 1204(?) gav Johannes Tomesson miles, capitaneus castri
Roetz-burgh, til Lygum Kloster bona in-villa Waldorp parochie Byæidrop
in Sloxherret*; 1231 optælles blandt Kongens Indtægter: under
Risæ-hæret: de colonis in Sudthorp *11* marce argenti. Hæslæ et Arslef’VI*
marce auri et dimidia8; 1235 nævnes som Konunglef: Baldesleof,
pre-ter id qnod Swening Graa sun ibidem possedit4, ... Sudthorp,
Alslef5 og ved Aaret 1280 nævnes i Knud Snubbes Testament6 Kirkerne
Ønleff7, Biuldorp, Tingløff og Wkæ, samt Byen Boldersle; endelig
ligger i Navnet Loctorphæret (1231) ogsaa Bynavnet Loctorp. I de nævnte
Byers Omraade fattes altsaa kun Mellerup, Perbel og Raved eller 3 af
13. — Sporge vi derimod, om ogsaa i Hedenold et lignende Forhold
fandt Sted, saa maa dette, idetmindste forsaavidt saadant bestemmes
efter de Gravhoie, der endnu spores, besvares benægtende, thi paa
Mellerup , Perbøl, Raved, Sederup og Alslev Marker findes aldeles ingen
saadanne og paa Nybbel Mark kun Tinghoien nær Aarslev (om det er
en Gravhdi), ogsaa Klokkehuset ved Jordkjær Rirke staaer paa en
saadan. Tdr man maaskee deraf drage den Slutning, at Urnehovedtbingets
Opkomst er nyere end Kristendommens Indførelse?
Paa den paa Kortet fremstillede Egn findes 3 Hbimmlhtger og flere
enkelte Hdie. Hoisamlingerne have hver sin forskjellige Charakteer.
Den første er en Hoirække ved Veien mellem Lovtrup og Bollerslev,
*) Dr« H. N. A. Jensen: Kirchliche Statistik, 1060, Note. *)
Diplomatarium Loci Dei i Langebeks Script. VIII S. 81. *) Valdemars Jordf bog i
Langebeks Script. VII, 521, codex p. 14. *) Maaskee den samme som den
Svend Graa, der i Tiislund Kirke dræbtes af Tulle Vognsen, hvorom Kæmpevisen
ul Lunde Kirke yppes en Stevne0 taler, eller en Slægtning af ham. Hele den
betydelige Bj Bollerslev hører under Baderslev Amt, med Undtagelse af en eneste,
Godset Graasteen tilhørende Gaard; var det denne, der tilhørte Swenning
C.raa-sun? eller den derværende Frugaard? s) Schlesv. Holst. Laucnb.
Urkunden-sammlung, Bd. I, 121. *) Diplomatarium Loci Dei under Ltindhcr Ranx-
strup Herret (S. 159-60). r) Den herværende Kirke (ikke nævnt i Cathedraticura
(Lgb. Ser. VII 503 ff.)), kaldes i Catal. Joh. Harsii (Staatsb. Mag. IV 195 ff.)
nrigtigen Guldlerj ogsaa maa denne være æ!dre’end Outten mener (1431-62),
da Kirken (efter Relduaderus) afbrændtes 1411 (?) af Erik af Pommerns
Soldater, hvorpaa Jordkjær Kirke byggedes.
4*
zoahyGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
