Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE KVÆDER HENHØRENDE TIL HERVARAR SAGA, 77
15.
Hoyri tu tåd Gestur blindi,
eg gåtuna kenna mann:
sjogvurin er bædi bieytur og hårdur,
hvftt steudur brim å land.
16.
Hoyr tå, Heidrik kongur mfn9
hvår vexur så vidur,
rotin horvir til himna upp,
og skårdid horvir nidur?
17.
Glerpfpan i homrum uppi,
hon er eingin vidur,
rétin horvir til himna upp
og skårdid horvir nidur.
18.
Hoyr tåd Heidrik, kongur min,
hvår veitstå teir skogvir,
id hdggdir vera å hvorji helgu,
er tå vidur nogvur?
19.
Skeggid er å hvors manns hoku,
tåd er eingin skogvur,
råkad verdur å hvorji helgu,
er t6 vidur nogvur.
20.
Hoyr tå Heidrik kongur min,
hvår veitstå teir bredur,
vaxa bådir i eini holi,
og hvorki håva fådir eila* medur?
21.
Torvkongulog brennusteinur,
teir eru einir bredur,
vaxa upp i eini hdll,
og håva ei fådir ei medur.
22.
Sågvin gengur til sina skemmu,
glimur å grenari grund,
galtar grynta, grisar stinja,
hvor åf sinum munni.
15.
Her du det nu, blinde Gest,
den gåde jeg kender forsand:
seen er både bied og hård,
og hvidt sprdjter skummet mod land.
16.
Her du Hejdrik, konning min,
hvor da voxer den ved,
roden vender mod himlen op,
og toppen den vender ned?
17.
Istappen hænger fra fjelde,
men ikke er den dog ved,
roden vender mod himlen op,
og toppen den vender ’tfed.
18.
Her du Hejdrik, konning min,
hvor*vedst du vel skove slige,
som hugges om hver helligdag,
og end på ved ere rige?
19.
Skægget det er vel ingen skov,
gror dog på hver mands hage:
det bliver raget hver helligdag,
og end er der nok tilbage.
20.
Her du Hejdrik, konning min,
hvor vedst du de bredre:
fostres begge i samme hal,
have fædre ej eller medre?
21.
Tdrvejord og svovelsten
de ere tilvisse bredre:
fostres begge i samme hal
og have ej fædre og medre«
22. [Spftrfimålet
Soen hun ganger til sin sti,
det runger i gronnen grund;
galter grynte, og grise kny,
og hver alt med sin mund.
izBoh, Cookie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
