Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHANDLINGER 1 SELSKABETS MØDER. 90
uden Sammenligning de talrigste, og ligge saa tæt paa hverandre, at
der aldeles ingen Jord findes imellem dem. Kan seer man overalt en
heel Deel Trækul og Striber, som det synes, af Aske.
I disse tæt sammenpakkede Lag, som øiensynlig ikke nogensinde
for hårde været opbrudte, fandt han deels selv og deels opsamlede
hos Arbeiderne: Flintoxer, Hamre af Hjortetak, Flintspaaner eller Kniv«
(Ostersknive), Prene eller Pile af Been, Stykker af Kamme af Been og
andre forarbeidede Beensager, fremdeles en Mængde Dyrebeen, som
efter Prof. S teen stru ps Undersdgelser have tilhort vilde Svaner,
Vild-gjæs, Katte, Hande, Vildsviin, Raadyr og Hjorte« Foruden alle disse
Ting, som laae adspredte enkeltviis mellem Skallerne, ^fandtes ogsaa
Skaar af Leerkar.
Det er aldeles øiensynligt, at disse Dyrebeen og Skaller af
spiselige Osters, Muslinger og Snegle, der samtlige have været aabnede, ere
Levninger fra Maaltider, som Landets ældste Indbyggere have holdt
paa Strandbredden i den fjerneste Oldtid, i den saakaldte Steenalder,
da man af Mangel paa Metal brugte skjærende Redskaber af Steen og
Been. Et Kjævebeen er spaltet, øiensynlig for deraf at udtage Marven;
og Kullene, saavelsom Skaarene af Leerkar ere Vidner om, at der
sikkert er foregaaet en Kogning af Kjodet. Endelig Ostersknivene, Pilene,
Oxerne (til at hugge Kjodet itu), Hamrene til at banke Fisk med etc. etc.
Den interessante og hoist oplysende Kjendsgjerning, at
(Jrindvaa-nerne i Steenalderen saaledes have paa Landets Kyster ernæret sig af
Osters, Muslinger, Snegle, saavelsom af Fuglevildt og Dyrekjod, er
paa en hoist mærkværdig Maade bekræftet ved lignende Fund. Allerede
tidligere var der i Museet et Fund fra Krabbesholm ved Skive, hvor
man ligeledes i et Lag Ostersskaller havde truffet Flintdxer, Hamre af
Hjortetak, Flintknive, Skaar af Leerkar etc. saavelsom en Deel Dyre«
been, bl. a. af Uroxer, ituslaaede paa selvsamme Maade, som Kjæve«*
benet fra Meilgaardsbanken, for at Marven deraf kunde udtages.
Fremdeles fra MariagerQordens Kyst, fra Havnd var Museet i Besiddelse af
lignende Ting fra Osterslag. Men navnlig i Egnen af Issefjorden bar
Prof. Steenstrup iagttaget flere saadanne Ostersdynger, hvori ligge
forarbeidede Gjenstande og Trækul. Endnu i Julen vare Prof. Forchhammer,
Prof. Steenstrup og Meddeleren samlede ude ved Havelse Molle ved
Fredrikssund, hvor de i en Ostersdynge netop traf de selvsamme
Phænomener, isærdeleshed en stor Mængde for Marvens Skyld spaltede eller
laiaste Dyrebeen. Blandt Dyrebenene og Ostersskallerne laae der
ogsaa her en Mængde Been af Rodspetter, hvoraf man seer, hvad
man idvrigt nok maatte kunne forudsætte, at disse hyppig, have tjent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
