Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 ORDBØGER OVER DET DANSKE OG DET NORSKE FOLKESPROG.
((irred under <titæggelig”; At); Adel, Odel, Våddel (Loll.), Oddel;
Fleske^ocf, Gron^øer, Saur, Sord, (Svor); sturtte (2), stynte, stdtte (N.
stytta af stutt, kort); slåvne, slagne, slnun(e) *, Ledkniv og Læggekn*
Til hin Ufuldkommenbed træde andre, især vedkommende
Afled-ningen , der stundom lider af Vidtløftighed 3, stundom ogsaa i anden
Retning« Til Efterd5mme Folgende: Molbech har, foruden sn&deB, et
„sndge (udt. snoje)”; men at deu sidste Form ikke kan være rigtig,
fremgår af den ferstes Overensstemmelse med det norske snoyde af
snaudj blottet, bar. Forf. vilde vel næppe taget til Takke {ned (jf.
Forti. XXIU) den falske Udtale bregle af bredelig 4, var det ej for at
forøge Ligheden med det eng. brigktly\ — eller med Formerne ^stejgne,
stegnen (stanse, indv.), havdé han tænkt på den sandsynlige Oprindelse
fra stedne (N. stadna)\ — eller med det fordrejede uFleds- eller
Jføgtøarbejde**, havde han kendt det sæll. uFl(engspari>\ Ligesom
tlpræse” (421 og 693, = J/rykke” og Udukké” o. fl.) kun er en
Udtaleform af presse, således er det Samme rimeligvis Tilfældet med det
nordvest-sæll. u Virre” (drejelig Lukkelse) d. e. Virrel, (som det også
hedder)5; ligesom vist Vilde eller Ville (S. 57 og 650) er en
Overgangsform (jf. V. Bloch ad. vesterjyske Dialekt” S. 11 § 8) af sæll.
Vælte = N. Velta (2). — Smelk ell. Smilk er uden Tvivl egenlig et
Formindskelsesord af Smule (Smillik). — V<ening (N. Vænjing)
kommer af vænne, ikke af Vane; så lidt som ile (N. ela) af ylja, (hvad
alt Overgangslovene forbyde). At moj(t) ej står for mutj men for
wiorf, har Forf. senere (ttDanske Ordsprog” S. 355) selv bemærket. —
uTrådsetørv stammer ikke umiddelbart fra træde, men fra det i Forf.s
Ordbog anferle uTrosse” (d. e. Trådse), der endhu stundom bruges
på Sælland f. E. om -Æltebanen ved et Teglværk. — dreje (sig) S.
82 er naturligvis samme Ord som dræge S. 85 (og drage S. 81),
hvilket allerede Bøjningen udviser. — S. 4 hedder det: uåndegår, i
Overgårs, (inden i Går?)”, men S. 16: uandegår (d. e. anden Dags
viserne) til Helt, eller som Orred (jf. Åsen under Aure) til Ort. —■ I del
sæll. og fal st. uOvre(d)” er w kun et Udtryk for o-Lydens Brede; smlgn.
det ovenanf. Ora og isl. urga.
*) Jf. N. slagna og slakna. — siavne (sagtnes j f. E. om sværmende Bier) er også
sællandsk. ’ *) jf. f. E. Mo og Forte (S. 130 o. ff. 147 o. f.). ®). Hvad
der ellers kaldes styve(2, = støve), styne (jf. Forordn. 29 Oktbr 1794 S 28) 5
konse-, ave, straffe, haase; mede. 4) = sæll. rivelig, jf. isl. riflig(t),
hæderlig, rundelig o. s. v. 6) se uHvirrel11 i D-L. 685 og ttHvirvel” (c) i
M.s Ordbog. Derimod hedder Hvirvelvind Hurrelvind. Foreningspunktet for
de tvende Moderord: virre (med Hovedet) og kurre (= D-L. 223) ligger i ei
(ubrugt.) Go. hvirve, hvirvle, jf. N. kverva; hverve og hvirre i M.s Ordbog,
saml Hhverre” i D-L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
