Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
FÆRØISKE FOLKESAGN.
ikkegpv ham reent ud »Afslag, men vilde dog ikke ægte ham, da hun
ikke ansaae ham for rig nok, og hun bavde det godt hos Kongen. Da
dromte hun engang, at bun havde tillavet en Ret af Kjodet af et vildt
Dyr for Kongen, som fandt saadant Behag i den, at ban greb hendes
Haand .og sagde: Nu vil jeg give dig en Drik af mit eget Olkruus;
denne Drik vil forst smage dig sod, siden meget bitter, men derpaa
atter overmaade sdd. Hun tænkte ofte paa, hvad denne Drom kunde
betyde. En Aften var Kongen meget oprdmt, viiste sig meget kjærlig
imod hende og beholdt hende hos sig om Natten. Siden den Tid
viiste han Venlighed mod hende og lovede at forsdrge hende.
Dette skete om Vaaren; men om Sommeren kom fra Paven i Rom
en fornem geistlig Mand til Norge; hans Ærinde var at afgjore nogle
Stridigheder mellem Kongerne og forebygge Uenighed. Han erfarede
da, at Kong Sigurd allerede havde en uægte Son, og man vidste ikke,
om han havde flere. Da dette i Fremtiden kunde give Anlednibg til
Borgeruroligbeder, bebreidede han Kongen dette og truede ham med
Pavens Ban, hvis han ikke afstod fra dette Levnet.
Kongen var ilde tilfreds og talede endog derom til Gunhild, idet
han yttrede, at Paven nu nodte ham til at lade sine Bom ombringe,
hvor haardt det end vilde gaae til Hjærte. Kort derefter blev Gunhild
vis paa, at hun var frugtsommelig; hun var nu meget bekymret og
besluttede heller at forlade Norge, end leve sig der til Sorg, idet Kongen
vilde bero ve hende sit Barn, ja maaskee endog lade det dræbe.
’ Gunhild havde en Broder, som var Kjøbmand, der handlede med
sit eget Skib, men opholdt sig stundom i Throndhjem, stundom i
Bergen. Skibet laa nu seilfærdigt at afgaae til Færderne fra Bergen; men
Broderen var reist til Throndhjem, hvorhen og Pavens Sendemand og
Kongen med sit Hof havde begivet sig, deriblandt ogsaa Uni; Gunhild
derimod var bleven tilbage i Bergen ved at anstille sig syg. Hun
boa-faldt da Skibsfolkene paa Broderens Skib om at tage hende med tit
Færderne, som hun gjerne vilde see, men bad dem tillige ikke at lade
nogen faae Nys derom. Hun fik’ sig nogle gamle pjaltede Klæder og
overtalede Folkene underveis til at sige paa Færderne, at hun var en
fattig Pige, som var vant til grovt Qyindearbeide. Skibet ankom til
Thorshavn; her gik hun nu i Land, ifort sine gamle Klæder og
udgav sig for en faderlos og forladt Pige, der sogte Tjeneste af hvad
Slags det kunde være.
Bispen i Kirkebo var da en ældgammel Mand og sengeliggende,
men han havde en Kapellan, hvis Navn var Roi, og som var en Broder
til Vaabensmeden Uni, men var ganske ubekjendt med Gunhild og Bro*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
