Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆRØISKE FOLKESAGN.
159
Skol« hos Munkene og ble? der oplært, til han var saa gammel, at han
selv kunde bære Vidne (Uvitnisferur”), nemlig over 15 Aar. Han valgte
da den geistlige Stand, som han var opdragen til; Bispen raadede ham
og dertil, men Uni var da ddd. Han blev da klippet eller kronraget,
og viiste sig saaledes for sin Moder med de Ord, at det vel glædede
hende, at hun med Tiden kunde see ham som Præst, maaskee endog
som Bisp. Men hun brast i Graad ved denne Tale og sagde, at noget
andet og hdiere var han baaren til, end at blive Præst; thi Kong Sigurd
var hans sande Fader, saa at ban havde Bet til Norges Krone. Sverre
blev da opflammet af Ærgjerrighed og udbrod: „Er jeg baaren til en
Krone, skal jeg og stræbe at faae den, hvad det end skal koste mig;
Livet er mig nu ikke glædeligt uden den, og derfor vil jeg ogsaa vove
Livet for at vinde den”. Bispen ansaae dette for en altfor dumdristig
Forhaabning og sagde, at det ligesaa lidet vilde lykkes ham, som det
var lykket hans Broder, der var slagen ihjel af Erling, som nu havde
ladet sin Son Magnus krone til Konge. Men Sverre svarede: ((AIIvæl
rædur gud firi happi, vantreysti er vanvirding hans”, d. e. fuldvel
raader Gud for Skjæbnen, Mismod viser Foragt for ham. Bispen
bebrejdede nu Gunhild, at bun saa længe havde dulgt dette for ham; men
hun svarede: „Saalænge der var en i Live, der var nærmere til Kronen
end min Son, vilde jeg ikke aabenbare det for ham, men nu seer jeg,
at den, som ikke er Kronen saa nær som ban, vover at stride mod
Kong Magnus og derfor maa min Son vide sin Ret, og Gud raader da
for, om han kan naae* den’’.
Sverre sogte nu at saffe sig Færdighed i Vaabenbrag og at ove
sig i farlige Foretagender, samt erhverve sig Kundskaber, som en Konge
kunde have Nytte af. Sverre havde fattet Kjærlighed til Bispens
Datter Astrid; medens de vare trolovede, avlede Sverre flere Born med
hende. Sverre besluttede da at forsdge sin Lykke i Norge og reiste
med et Kjobmandskib fra Færoerne, men blev ved Uveir dreven tilbage
og kom ind i Havnen Vaag paa Sudero, hvor Skibet, som havde taget
Skade, maatte istandsættes. Sverre reiste da til Bispegaarden i Besog,
men blev modtagen med Kulde, fordi han ansaaes for uheldig, da ban
havde maattet vende om; han var der kun i et par Dage, hvorpaa han
med det samme Skib reiste til Norge. Aaret derpaa, dog et par Uger’
over sædvanlig Qvindetid, fodte Astrid en Son, som blev kaldet Erling,
men som Sverre aldrig vilde erkjende for sin Son; derfor afhentede
han heller aldrig Astrid til sig til Norge, medens han levede; paa sin
Dodsseng erklærede han^ at han da ikke havde mere end een Son i
Live, nemlig Hakon, som blev Konge efter ham. Denne lod samme
iznctbyGoo^ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
