Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 å FÆRØISKE FOLKESAGN.
Det traf sig saa, at en af de Koer, som Herborgs Moster eiede,
var nær ved at kælve; ved slige Leiligheder pleier en af Husets
Qvin-der at vaage hos Koen eller passe paa jevnligen at see til den, om
den skulde behove,Hjælp. Da det begyndte at dages, gik Herborg hen
for at see til Koen. Da hun lukkede Doren op paa Fæhuset, knirkede
den stærkt *. Herved blev Heine opmærksom og reiste sig op.
Herborg, som havde seet, at Koen ikke behdvede Hjælp, blev nu Heine
vaer og ansaae ham for et lilbud, der gik i ((Ndd8end’’ (efter
Nod-hjælp) og vilde gaae heniihod ham; men da hun saae hans forskjellige
Klædedragt, blev hun bange, gik ind i et Huus nærmest ved og
vækkede Folkene« Da hun kom ud igjen, var Heine kommen tæt til
Huset, gik hen til hende og fortalte deres Uheld. Folk kom nu til, og
man bragte de svageste til de nærmeste Huse og pleiede dem paa bedste
Maade. Heine, der ansaaes som Hovedsmand, fulgte med Herborg til
Mosterens Huas, der var det anseeligste og meest velhavende i Bygden.
En. af Kammeraterne ddde; Herborg gik omkring og saae til dem og
pleiede dem, saa de kom til at hoiagte hende baade for hendes
Sindelag ■ og.hendes Huuslighed og Færdigheder. Heine, som vel havde en
Pige i Bergen kjær, men ikke havde Udsigter til at faae hende til Ægte,
fattede nu Kjærlighed til Herborg og besluttede at blive paa Færoerne,
da bun ligeledes havde Godhed for ham. Han vandt ogsaa snart
hendes Mosters Yndest og fik hende stemt for Partiet; han fortalte hende,
at han vel havde uddannet sig til at være Præst, men at han vilde
soge en anden Stilling for at kunne faae Herborg; han talte desuden
ogsaa om en ny Lære, der begyndte at udbrede sig, som tillod
Præsterne Ægteskab; hun biet strax vel stemt for denne Lære, som tillod
saa mange Friheder, og ikke havde saa strenge Bbdso velser.—Heine
reiste nu hen til Biskop Amund Olafsson, der antog ham som sin
Fa-mulus. Heine erholdt derved megen Kundskab om ait det geistlige
Gods paa Færderne, og hver enkelt Gaards Indtægt, samt om hvad
Geistlighedens Rettigheder og Indtægter ellers vare. Han reiste derfor
*) Fæhusddrene (Qdsdirnar) have nemlig ikke Hængsler, men dreies paa to
i det bagerste Bræt dannede Tapper, hvoraf den ene gaaer i et Hul i Dørtrinet
(géttin), den Øvre opad i et Hul i Dørtræet (hnrdar åsin); Døren vil let knage
(r^kja) ved at lukkes op, naar den har været fast trykket ind mellem Stolperne
(tryst inn i klovan); naar den sagte lukkes i. kaldes det at festa hurd i klova;
da lader man først lidt Vand i Stydlingarnar, især naar der Yare Syge i Bygdenf
som man var bange for at vække. Det, som forhen kaldtes hurdar és, kaldes
jfM sædvanlig „duratræ”, og en Vinskcd over Døren paa Huset kaldes „duragekk’j
paa denne var ofte anbragt et Mærke, hvoraf Haset fik Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
