Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historieskriver 1 anferer Fælleskab og Eojhed i Sproget som
et Vidnesbyrd for de helleniske Stammers Slægtskab, fælles
Oprindelse og folkelige Enhed, og vor om ikke ældste, saa
dog vigtigste oldnordiske Historieskriver 2 nævner udtrykkelig
ogsaa Sproget (donsk tunya) som Kendetegn for de Folk,
han agter at omtale i sit Værk. Paa den modsatte Side er
det tilstrækkelig godtgjort og bevist ved mange Erfaringer,
at det Land, hvor to Sprog herske og to eller flere
Nationaliteter forbindes, der kan det vel tilsyneladende i nogen
Tid blive staaende paa dette Punkt, men omsider vil det ene
Sprog faa Magt over det andet, og navnlig vil det
undertrykke det andet, som har en stor Nationalitet for sig.
uSprogenhed er en nødvendig Betingelse for et Folks selvstændige
Udvikling, Tvetungethed er ethvert Lands storste Ulyksalighed;
thi Nationalitetens Fuldendelse ligger i Sproget. Man har
søgt den allevegne, i Jordbund, i Klima, i Regeringsform, i
Lovgivning osv.; men saa vist som det er, at der‘i ethvert
Folk ligger en individuel Udvikling, en næsten uovervindelig
Natur, der forhærdes ved Vanen og forædles ved‘Kirituren,
hvilke trykke dens Stempel paa de religiøse Forestillinger,
paa den videnskabelige Tænkning, paa Statens Forfatning, paa
Lovgivning, paa Sæderne, saa vist er det tillige, at Afpræget
af denne Udvikling er Sproget. I det har Folket nedlagt alt
hvad det har villet og higet efter, hvad det har kunnet og
naat, ikke blot i sin Literatur, men i selve Sproget. Af det
kan man erfare Formaalet for dets Tanker, deres Omfang,
Rigdom og Dybde, Livet i Folket og det Uddannelsestrin,
hvortil det er kommet, hvad det yndede og havde kært, hvad
det forskød og bar Had til, hvad der er oprundet hos det,
udaf dets eget Skød, og hvad der er forgaaet, ja ydermere
hvad det har fejlet og syndet. Folk og Sprog ere saa
inderlig forbundne med hinanden v at det ene bestaar og om-
Herodot VM, 144. — $norre SturJason, Heimskr. formåli.
•2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
