Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Midten af tiende til efter Midten af fjortende Aarhundrede).
Af Mindesmærker i Sverigs ældste Tungemaal haves foruden
Runeindskrifterne de ældste Landskabslove (Vestgøtalag,
Up-landslag osv.) og nogle historiske Smaating; men allerede af
disse tarvelige Sprogværker er det klart, at ogsaa Svensk
endnu staar Stamsproget overmaade nær, ja endnu nærmere
end det samtidige danske Sprog. Sproget har nemlig endnu
den fuldstændige Bojning (endog Nævneformerne nojagtigt
adskilte fra Genstandsformerne); men den begyndende
Afsondring og Løsrivelse fra Oldsproget viser sig ogsaa her i
Tabet af Omlyden og Tvelydene. Selvlyddendelserne gaa for
det meste over til te og e; Lideformen endes ligesom i Dansk
paa s istedenfor det oldnordiske at (sfc); i begge Sprog
tabes Betegnelsen af den forestillende Maade i Bisætninger,
men Navneformerne faa i Svensk -a (bua er blevet til svensk
60a, dansk bo). Orddannelsen og Ordfojningen er endnu
ganske islandsk.
Den anden Sprogperiode for samtlige nordiske
’Tungemaal sættes vistnok med Rette mellem 1250 og 1400, og
strækker sig altsaa til de tre nordiske Rigers Forening ved
Kalmarunionen. Hvad det danske Sprog i dette Tidsrum
an-gaar, da indskrænker vort Bekendtskab dertil sig endnu for
storste Delen til Love; desuden findes nogle Skrifter, af
hvilke navnlig Henrik Harpestrængs Lægebog, Folkebogen
Lucidarius, nogle Legender og lignende aandsfattige
Smaa-skrifter blive af Betydning. Ligeledes komme hertil
Oldbre-vene, af hvilke det ældste danske maaske er fra 1329.
Lovene *> ere de ulige vigtigste af disse Mindesmærker for
Fædrelandets Sprog og indre Historie. De ere blevne til i
en flærn Fortid, under Folkets borgerlige Udvikling, ligesom
af sig selv, efter Landenes naturlige Inddeling, og de ere lige
saa ærværdige ved deres Simpelhed og Ælde, som sikre ved
deres Oprindelighed. De hørte til det, der allerførst blev
opskrevet, saa snart Bogskriften blev indført, efter at de
tidligere enten havde været opskrevne medN Runer eller i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
