Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere blevne selvstændige nyere Sprog, der ere at anse vel
som Afkom af det oldnordiske Sprog, men dog nu tillige
som fuldvoxne og myndige Born, der udrustede med
Moderens Gaver selv skulle fortsætte det Liv og den Udvikling,
de have begyndt. Uagtet nemlig den felgende Periode, som
vistnok med Rette for begge Sprog sættes fra
Reformations-tiden til henimod Slutningen af det syttende Aarhundrede,
endnu maa betragtes som Gennemgangstider og
Udviklingstrin for det nydanske og nysvenske Sprog, som ferst efter
den Tid kunne betragtes som færdige, det vil sige afsluttede
hvad den grammatiske Bygning angaar, staa de dog begge
Stamsproget saa fjærnt og modtage derfra kun saa svag en
Næring, medens de sage den andenstedsfra, at de træde ind
i Rækken af de selvstændige nyere evropæiske Sprog.
Denne Selvstændighed er vel ikke saadan, som man for
Sprogenes Renhed kunde enske. Vort Modersmaal har vel
gennem alle Trængsler bevaret sin nordiske Karakter, der
endnu i hojere Grad findes i det svenske Sprog, men begge
have dog under hele deres Tilblivelse og Udvikling lidt meget
ved den tyske Indflydelse og ved den Lyst, som i begge
Lande viste sig til at optage fremmed Sprogstof. uBegge
Sprog gaa jævnsides med hinanden, begge have Omtrent lige
meget været udsatte for fremmed Indflydelse, og begge have
været lige villige til at opofre sin ejendommelige Rigdom for
en laant Glans og fremmed Glimmer. Den fælles Aarsag
hertil maa fornemmelig seges i den Mangel paa flersidig
Uddannelse, som fandtes hos begge paa den Tid, da
Overgangen til deres nuværende Beskaffenhed foregik.” 1) I sig selv
er der vistnok intet skadeligt i at optage fremmede Ord, og
alle nyere Sprog have dette tilfælles, at de med de fra andre
Folk modtagne Ideer, Begreber og Forestillinger ogsaa have
modtaget Benævnelser for disse; men disse laante Goder
gores efterhaanden til Folkets Ejendom, og da bor Benæv-
’) S. Petersen, Sproghist. II, S. 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
