Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mægtig Begivenhed som Reformationen, en saa kraftig Aand
som Luthers bevirkede dette i Tyskland; vi kunne vel ikke
vænte noget lignende i Nutiden eller Fremtiden for Norden;
men hvorfor skulde ikke manges forenede Bestræbelser kunne
udrette det samme, om end langsommere? Naar vi blot
vilde! Men medens Danmark og Sverig synes at nærme sig
hinanden inderligere, er man i Norge ledet af samme Aånd,
som ovenfor er omtalt, snarere tilbojelig til at ville forsege
paa at skaffe Norden tre Skriftsprog, istedenfor to, at
forstade det danske Skriftsprog og danne et nynorsk, ligesom
man har tilegnet sig et oldnorsk. Skulde dette Paafund,
hvis Urimelighed vistnok erkendes af enhver, der ikke er
aldeles hildet af ensidige Afsondringsideer og overspændt
^Selvforgudelse”, virkelig lykkes, da tro vi, at Norge selv
vilde lide mest derunder; men det vilde ogsaa være et
fele-ligt Afbræk for det danske Sprog, der som Skriftsprog hidtil
har haft de to Lande at beherske. 1 Vistnok vilde det være
et utaaleligt Savn for et dannet, selvstændigt Folk intet eget
Skriftsprog at have; men naar man har et og i dette er
nedlagt en hel Literatur, og det bruges og forstaas af Folket,
og det ikke er et fremmed, fra Landets Maal forskelligt
Sprog, da vilde det være ubesindigt, af Særhed og
Forfængelighed at danne et nyt, kun for ikke at have noget fælles
med andre. En ganske anden Sag er det, hvor to ligfe
uddannede Sprog stade sammen, som i Slesvig. Der maa
vælges; og naar da Folkesproget er forskelligt fra begge de
*) Som bekendt fares der endnu i Norge en ivrig og hæflig Sir id
om delte Spergsmaal, hvorvidt og hvorledes der btir dannes el nyt
norsk Skriftsprog af Folkesprogets Elementer. Sagen er allerede
4)ragt paa Bane af J. Aasen (norske Folkesprogs Gram. Fort. S. XI
fg.), men løseligt og besindigt. Hvorledes man senere har fortsat
Behandlingen heraf og Striden herom, tildels i Dagblade, med
Lidenskabelighed og Partisyge, er her ikke Stedet til at dvæle ved. ttMen
vil Norge uddanne sig et eget Skriftsprog, saa maa det forskyde det
danske, ikke blot kalde det norsk, men gore det til norsk” (Petersen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
