Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uAt Germanerne allerede i det første Aarhundrede efter
Christi Fødsel kjendte Jernet og betjente sig af Jernvaaben,
bekræftes ved Tacitus’s Vidnesbyrd. Vel bemærker den
store Historiker udtrykkelig, at Brugen af Jernvaaben og
Jernrustninger ikke var hyppig hos Germanerne og
sandsynligvis kun strakte sig til Hærførerne og udmærkede
Krigere 1; men dette kan dog kun gjælde fc% Ijtørmanernes
tidligste historiske Periode, det vil sige for ået første
Aarhundrede efter Christi. I Gravene fra deres senere hedenske
Periode, f. Ex. i dem ved Selzen, Fridolfing, Nordendorf og
ved Oberflacht fandtes Jernvaaben (Sværd, Spyd, Kastespyd,
Knive, Øxer o. s. v.) i 8t<y Mængde, hvorimod
Bronzegjen-standene (Spænder, Hægter,. Ringe etc.) sammesteds vare
sjeldne. Da nu Tacitus (Annal. lib. 11. c. 14) udtrykkelig
bemærker, at paa hans Tid Germanerne ikke brugte
Metalrustning og kun faa af dem vare forsynede med Jemvaabén,
saa kan man deraf slutte, at de germaniske Folkeslag
hverken paa J’acitus^s Tid eller senere hen, i det IVde
og Vte Aarhundrede, betjente sig af Bronzevaaben eller
Bronzerustningef, men at de derimod havde Jernvaaben
ligefra deres første Optræden paa den historiske Skueplads.
De tvende extreme Anskuelser, af hvilken den ene frakjender
de Tydske (Germanerne) Kjendskab til Metallernes
Bearbejdelse og til Brugen af Bronzegjenstande, den anden derimod
Verden var bekjendt, var det eneste Productionssted for den ene
Del af den omtalte Blanding, ogsaa Oprindelsen til den Konst, at
tilvejebringe denne Blanding og at forarbeide den, nærmest være at
søge?” Saaledes udtaler Dr. Schreiber sig over denne Gjenstand i
sit gehaltfulde Skrift: „Die ehernen Streitkeile zumal in Deutschland”.*
— ’) Rari gladiis, aut majoribus lanceis u tun tur; hastas, vel
ipso-rum vocabulo frameas, gerunt angusto et brevi ferro etc. Tacit.
German. c. 6. — Non loricam Genn an o, non galeam, ne scuta
quidem ferro nervoque firmata, - sed viminum teztus vel tenues et
fucatas colore tabulas; primam utcumque aciem hastatam, caeteris
praeusta ac brevia tela. Tacit. Annal. lib. 11, c. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
