Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virring tilstede, som alene kan hidrere fra Steenhuggeren, thi
Skjælnemærkerne mellem Ordene (:), som ellers bruges
overalt i denne Indskrift, ere her udeladte og et I indskudt mellem
aHaraldr” og uas”, hvor det aabenbart ikke harer hjemme,
og hvor det slet ingen antagelig Mening giver. Dette I staaer
der, som man sagde paa Gammel-Dansk usem illr veptr i
vadmåli”, d. e. som daarligt Islæt i Vadmel. Intet bliver
altsaa naturligere end at antage, at her er en Steenhugger-Feil
tilstede, hvilket bliver saa meget desto troligere, som den i
sin Oprindelse synes at have megen Lighed med de i vore
Dage bekjendte Sætter-Feil. Steenhuggeren havde bemærket,
åt der i denne Linie skulde staae et I efter et R uden
Skjælne-mærke mellem R og I, af Vanvare sætter han nu dette I efter
det ferste R i Linien han kommer til, hvorimod han forst
skulde have sat det efter det andet R; nu var det dog engang
sat, skjondt paa urette Sted, og med en bred
Bogtrykker-Samvittighed udelader han nu I—et paa del rette Sted, og saa
bleve Bogstaverne da heller ikke .flere, end de burde være.
Naar Typer gaae i Skuddermudder paa Hjornerne af Formen,
indtræffer undertiden et lignende Tilfælde hos Bogtrykkerne.
Feilagtige Bogstav-0msættelser ere desuden ikke noget
usædvanligt Særsyn i Rune-Literaturen eller endog i
Inscriptions-Literaturen i det Hele. De forekomme ogsaa, ja ikke ganske
sjældent, baade i latinske og græske Inscripter.
Man siger vel: de to R’er, hvorom her er Tale, ere ikke
af samme Slags, det ene er et Begyndelses- og Mellem-R, det
andet et Slutnings-R af forskjellig Form: dette ér sandt; men
den Klerk eller Munk, som leverede Steenhuggeren den
Afskrift, Tegning eller Afridsning, hvorefter han huggede, synes
ikke at have været nogen stor Runolog, thi allerede i
Indskriftens to farste Ord bruger han begge R’r iflæng. Muligt
er det, at Steenhuggeren af gammel Vane, uden at være
meget kyndig i det avrige, forstod Tingen bedre, og at han
-allerede af den Grund forflyttede I’et bort fra Slutnings R’et
hen til et Méllem-R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
