Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tid under det trapezuntiske Rige uden at det er bekendt,
hvorledes denne Afhængighed er bragt tilveje eller hvorved
den blev foranlediget. — I Aaret 1253 omtaler Rubriquis
den som en fri Stad. Genueserne og Venelianerne havde
imidlertid eflerhaanden saagodtsom bemægtiget sig hele
Halvøens Handel, en Omstændighed, der, i Forening med Sudags
og Kaffas Opkomst, bidrog særdeles meget til Khersons
Forfald. Genueserne felte sig endog saa mægtige, at de i Aaret
1250 forbed Byzanlinerne al Handel med Kystlandene ved
det sorte Hav og navnlig med Khersbn. — Da Tyrkerne
bemægtigede sig Krim, var Staden saa forarmet, at de ikke
engang fandt det Umagen værdt at besætte den, og da den polske
Gesandt Broniovius omtrent et Aarhundrede senere besøgte
disse Egne, laa den saagodtsom i Ruiner. Hvad der endnu
kunde benyttes, brugtes til Opferelse af det nuvær.
Seva-stépols Mure og Havn; den gamle Grækerstads Navn
overførtes paa en ny Stad i det nuværende russ. tjuvernement
Jekaterinoslåv. — Naar vi hertil foje, at Kristendommen
allerede fra det 3die Aarhundrede havde begyndt at udbrede sig i
Kherson, hvor i Middelalderen de italienske Søstæders betydelige
Magt befordrede den romerske Overhyrdes Indflydelse, saaat
den latinske Kirke længe vedligeholdt sig ved Siden af den
ældre græske, have vi her gengivet det væsenlige af hvad
Køhne ved at berette os om Khersons Historie. — Mali
man nu end beklage, at disse Efterretninger, der fordetmeste
kun ere Brudstykker af Stadens ydre Historie, ere i hdjeste
Grad tarvelige og utilfredsstillende, kræver Billighed dog paa
den anden Side ikke at tabe af Sigte, hvor sparsomt Kilderne
til Stadens Historie flyde, i hvilken Henseende navnlig de
betydelige Lakuner i Konstantins Beretninger ere et stort
Tab. Dog ere vi af den Formening, at en Bearbejder, der
udelukkende vilde henvende Opmærksomheden paa Stadens
Historie, navnlig dens indre Historie og Forfatning, ved
omhyggelig Samling og Benyttelse af de os overleverede
Efterretninger hos de forskellige Forfattere, af Mønter, Indskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
