Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliver hængende paa Midten af samme. Forhen havde man
el saadant Beenstykke, torhuttak, hvori Steenodden var
indsat og med en Nagle fastgjort. Henimod Skaftels nederste
eller bageste Ende er anbragt en til et Beenstykke fastgjort
Blære, auattåksak, som gjerne dannes af et Sefugle« eller
Sælhundesvælg; i denne Blære er heflet et Beenrar med en
Plek, Prop eller Spunds, for at den efter Behag kan oppustes
eller gjores slap
At denne Blære har været brugt af Eskimoerne i
Aarhundreder, seer man af at en lignende omtales i Beretningen
om Thorfinn Karlsefnes Sammensted med Eskimoerne i
Vinland i Aaret 1009. Nordboerne, som vare ubekjendte med
dette Redskab, antoge det for en Balist, vals Idny a.
Karlsefnes Folk saae, at Skrælingerne hævede op paa en Stang en
overmaiade stor Kugle, næsten at ligne med en Faarevom: og
blaaagtig af Farve; denne [svang de af Stangen} floi (med
Stangen eller Landsen) op paa Land over Karlsefnes Mand*
skab, og den gav et fælt Skrald, i det den faldt ned 2.
Gabinettet besidder allerede en anseelig Samling af
Harpun-, Landse- og Pilespidser og lignende Jagtvaaben og
Redskaber af Been og Steen, fundne især paa gamle Grave
fra Eskimoernes Hedenold; de fleste Steensager ere forfærdigede
•*) jfr. Afbildningerne, Cranz I. o. fig. 6, 7; Parry, |. c. p. 508
pl. Lil p. 550 fig. 18. — *) uSkræli’ngar hotåu valslongur; f)at så Jmr
Karlsefni, at Skræifngar færdu upp å stong kndtt stundar mykinn
l>v£ nær at jafna sein saudarvomb ok helzt blån at lit, ok [fleyg6u af
stonginni] flo (saaledes* rimeligere codex B) upp å landit yfir Ii6
)>eirra Karlsefnis, ok lét illilega vi6r, J>ar sem nidr kom, J>orfinns
saga karlsefnis c. 11, Rafn, Ant. Amer. p. 152—53; Gronl. h. M. I
426, 489. Det her beskrevne eskimoiske Kastevaaben havde end
storre Lighed med Romernes fustibalus (Vegetius De re mili lari U
III c. 14), som af Nordboerne kaldtes stafsldnga, Konungs-skuggsjo,
Spec. reg., p. 380, 389, 415. Det bemærkes at nogle af de af
Grønlænderne nu anvendle ftlærer ere saa store, at de kunne bære
1 til 1| Centner; en saadan af beiydelig Storrelse sees afbildet
Graah I. c. pl. II p. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
