Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
let i Constantinopel, og der siges ved den Leiligbed at Ulf
var den stærkeste af de tre. Efter Tilbagekomsten til Norge
stod han fremdeles i stor Yndest hos Kong Harald
(Torn-manna Sögur 6 p. 266);‘han var en forstandig Mand,
veltalende, virksom, trofast og oprigtig. Kong Harald udnævnte
ham til sin Staller eller Hofmarskal og gav ham sin
Svigerinde Thorberg Arnasons Datter Jorun tilægte. Ulf blev
Stamfader til en anseet Slægt i Norge, hvortil herte
Erkebiskop-perne Eystein og Peter. Kongen gav ham ogsaa Lendermands
Ret og 12 Marks Indkomster og desuden et halvt Fylke i
Thröndelagen. Ulf fulgte fremdeles Kongen i hans Hærfærd
og nævnes tillige med Hakon Ivarson i Slaget ved Nisså, hvor
han styrede et Skib ved Kongens Side (ib. p. 311-315).
Da Kong Harald bavde besluttet Toget til England, vare der
mange Formodninger om, hvad Udfald dette Tog vel vilde faae:
nogle talte om Haralds store Bedrifler og antoge at han kunde
udrette hvad det skulde være; andre derimod meente at
England var vanskeligt at angribe, et mægtigt og folkerigt Land,
hvor der ogsaa var den saakaldte Thingmændenes Hær, der
var udvalgt fra forskjellige Lande og mest af dansktalende
Folk; disse Mænd vare saa tapre, at den Bistand, en af dem
ydede i Kampen, ikke var ringere end to af de bedste
Nord-mænds i Kong Haralds Hær. Da Ulf Staller hørte Folk tale
saaledes, svarede han og kvad:
Villig jeg Gods erhverved,
dog ei længer behøve
Kongens Stallere Haralds
Forstavn at besætte,
hvis to af os for een af
Thingsmandshæren nu vige
skulde, Kvinde! vist andet
lærte jeg i min Ungdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
