Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det bliver ved en nærmere Undersegelse klart, at disse
Ord, saaledes som Rask allerede har antaget om en stor
Deel af dem, ikke kunne være laante af del latinske Sprog,
men at de maae skylde et eller flere for det Latinske og
Nordiske fælles Grundsprog deres Oprindelse.
Der opstaaer altsaa Spörgsmaal om, hvorledes man kan
forklare dette mærkelige Phænomen, der staaer i en
fuldkommen Modstrid mod den herskende Sprogtheorie, ifolge
hvilken de beslægtede Sprog betragtes som en Degeneration
af et fælles i Asien hjemmeherende Sprog og ifelge hvilken
altsaa ei alene det islandske Skriftsprog, men og de evrige
nordeuropæiske saakaldle Oldsprog (Mesogothisk, Höilydsk,
Frankisk og Angelsachsisk) skulde staae det latinske
Skriftsprog nærmere end de tilsvarende nordeuropæiske
Almue-og Talesprog.
For rigtigt at opfatte dette Phænomen, der i sine
Con-seqventser er af overordentlig Vigtighed ei alene for
Sprogudviklingens, men og for den almindelige Gulturs Historie,
maa man saavidt muligt forfelge disse tilbage til deres ferste
Oprindelse.
Som bekjendt har der gjort sig tvende Hovedmeninger
gjældende med Hensyn til den ældste Gultur- og
Sprogudvikling. Nogle have, beraabende sig især paa en Mængde hos
de ældste græske og romerske Forfattere forekommende
My-ther og Sagn, forlagt Gulturens ældste Hjem til det nordlige
og nordvestlige Europa; Andre tvertimod, stettende sig til de
Slutninger, som kunne drages fra hele den historisk bekjendte
Udvikling og fra de ældste skriftlige Levninger, forlagt
Cul-turens og Sprogenes ældste Hjem til Asien.
Forfalteren deler ingenlunde den farste Mening, som
man dog, gaaende ud fra de eensidig historisk opfattede
Forhold, har i den nyeste Tid behandlet med utilbörlig
Ringeagt, men han er heller ikke nogen ubetinget Tilhænger af
den anden Mening. Han antager det vel for et
uigjendrive-ligt, af den nyere Sprogforskning beviist Factum, at der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
