Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have characteriserel de 3 store Sprogperioder, som successivt
ere fulgte paa hverandre og hvoraf de nuværende europæiske
Sprog ere de höist forskjelligt varierede Blandingsproducter.
Hvilke disse characteristiske Sprogegenheder have været, er
ligeledes nærmere omtalt i fornævnte Skrift. Men hvad der
ikke hidtil er lagt tilbörlig Vægt paa og tildeels ikke er
for-staaeligt ad den hidtil herskende Sproglheories Vei, er det
mærkelige Phænomen, at det nordiske Sprog — naar man
derfra udsondrer saavel de Egenheder, som characterisere det
nuværende Germaniske (Höitydske), navnlig de forskjellige
skarpe og hvislende Bogstavlyd og som i Norden findes
stærkest udprægede hos de egentlige Svenske, endeel af
Nord-mændene og Islænderne, som de Egenheder, der maae
antages at have characteriseret Nordens gothiske Periode og
endnu stærkest findes udprægede hos de Folkefærd, der
nærmest maae betragtes som Levninger af det egenlige gothiske
Folkefærd (Jyderne og Beboerne af de svenske Göthalande),
navnlig den stærke Aspiration, det deels til d deels til t
forvandlede ([)), det dybe u, det characteristiske ai”,
der ofte fortrænger de andre Bogstaver, osv. — erholder en
höist slaaende Lighed i Stavemaade, Udtale og Betydning med
de tilsvarende Ord i det latinske Sprog. Dette vises nu
yderligere ved talrige Exempler, hentede fra Benævnelser paa
Gjenstande og Begreber, der maae have været saavel
Romerne som Nordboerne bekjendte mange Aårhundreder, inden
den romerske Gultur begyndte at udeve sin Indflydelse paa
Norden og som ere saaledes sammenvoxede med hele den
nordiske Culturudvikling, at de ikke kunne udrives af denne,
uden tillige at tilintetgjöre denne. Det vises fremdeles, at
Ordforraadet af de latinskudseende Ord tidligere maa have
været langt större, end det fortiden er. Saaledes f. Ex., at
Koen, der endnu af Almuen med et Kjælenavn benævnes
Bos-Bos eller Ko-bos, i en tidligere Periode ogsaa i Norden
maa have heddet abos”; at Ordet Hest, der endnu paa
mange Steder af Almuen kaldes uBest”, kun er den gothise-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
