Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— stane i Hus paa Stranden. Her siger altsaa den gamle
Skjald med tydelige Ord, at Guden Brage blev til ved
den Leilighed, da Odin hentede Digtermjøden fra
JætternesLand; og det, som man allerede maatte ane af selve
Mythernes Sammenhæng, da man i Oldtiden vist ikke har antaget
at Odin opholdt sig tre Nætter hos Gunnlöd for Ingenting, det
bliver nu til afgjort Vished: nemlig, at Brage maa have
været Frugten af dette Ophold, og altsaa —G unn löds Sön
med Odin. Ingen vil nægte, at jo dette Resultat er meget
vigtigt i mythologisk Henseende. Men ikke nok hermed.
Egil siger tillige, at Brage pludselig vaagnede til
Liv t{å Nökkver s nökkva”, d: paa Dverge- eller
Jætteskibet, eller maaskee snarest, for at bruge et fra
Nutidens Folketro bekjendt og öiensynlig beslægtet Ord: upaa
Nøkkens Skib” — og man er nu, naar man kun vil
erindre sig Fortællingen i den homeriske Hymne om
Dionysos, hvorledes den unge Gud pludselig viste sig i al sin
Vælde paa Skibet, midt »iblandt de forbausede Tyrrhenere
(etslags græske Langbarder), fuldkommen berettiget til at
antage, at ogsaa denne Deel af den nordiske Mythe, mut at is
mutandis, har stemmet overeens med den græske.1 Den gamle
ægte Forestilling var öiensynlig denne: Gunnlöd fødte, efter
at Odin havde forladt hende i Ornehammen, et Barn, der
1 Man lægge kun Mærke til den virkelig aldeles slaaende
Overeensstemmelse imellem Egils Ord om Brage qg den gamle græske
Digters Udtryk i Hymnens Begyndelse:
*Autpi Aiowdov, leusX.qg épmvSéog viov,
f.ivTjdouai, dg spavTj stapa. ■d’iv aXog arpvye’ro 10,
dxrjj ecri srpoflXijn, velyviy avSpi eoixag, osv.
Naturligvis er delte den ægle og oprindelige Fortælling, og ikke,
som saa mange Mylhologer nu ville paastaae, et senere og af
Enkeltmand opfundet Digt. Men det lader i det Hele taget til at være
charakleristisk for disse Mythologer, at de aldeles ikke synes at have
forstaaet eller erkjendt en eneste af de hedenske Guders egentlige
Væsen, og de ere derfor heller aldrig istand til at indsee hvad der
er en nødvendig Følge af dette, og derfor absolut maa være saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
