Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ner (Almenn), thi Egils Ord vise her tydelig, at Saxo
aldeles ikke har brugt et vilkaarligt af ham selv valgt
Udtryk, for dermed at betegne Tydskere overhovedet, men
tvert-imod kun fulgt en gammel Traditiön eller Forestilling. Men
dette skal jeg her ikke nærmere udvikle, og gaaer over til
det felgende Exempel.
Det er bekjendt fra den græske Mythologi, og
fornemmelig fra Sagnene om Persephone, at de gamle Grækere
troede, at der ikke alene i Underverdenen, men ogsaa i selve
Grækenland, og da fornemmelig paa de Steder, hvor Radmos
Slægt tænktes at have hersket, voxede en Dødningefrugt, og
at Alle, som smagte paa den, derved uigjenkaldelig bleve
indviede til Døden og Livets Forglemmelse. Men det er sikkert
mindre bekjendt at aldeles den samme Tro ogsaa herskede i
Norden, og at man her, ligesom man tænkte sig at der
etsteds imod Nordost, i den længelevende Gudmunds Land, der
i enhver Henseende svarer til Hyperboræernes Land hos
Grækerne 1, laa en Ödäinsakr, hvor Udødelighedens Frugt
voxede, saaledes ogsaa omvendt forestillede sig at der imod
Nordvest, i Nærheden af Indgangen til Dødens Verden,
fandtes en tilsvarende Ddnarakr (Dødelighedsager), samt at der
endnu paa et andet Sted i den beboede Verden, i et Land
som kaldtes aHaddingjaland”, voxede et Ax, der bragte Død
1 Det gjör naturligvis intet til Sagen, at flere Lærde paa en
latterlig Maade have søgt dette Vidunderland hos dette eller hint
Folk i det nordlige Europa, thi Pindar, der dog maatte vide bedre
Besked ora denne Sag end alle Nutidens Mythologer, siger
udtrykkelig (Pyth. X, 31 sqq.)> at ((hverken tilsøs eller tilfods kan man komme
til Hyperboræernes Land, hvorhen i fordums Dage Perseus kom.”
Pindar vidste meget godt, at det kun var paa den virkelige Pegasus
man kunde tilbagelægge en saa „vidunderlig Ve i”, og dette maatte jo
ogsaa være bekjendt for enhver ægte Oldtidsdigter, der, som han,
havde drukket af Hippokrene — jeg mener den ægte, begeistrende
Kilde, der svarer til Odrhærir, og ikke Kunstmylhologernes
historiske Brönd, med det matte, dumgjfjrende Vand. Hos os tænkte
man sig ogsaa, at kun den ældre Hervör, fra hvilken Ragnar Lod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
