- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1855-1857 /
164

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men saa vigtigt og mærkværdigt det anferte Vers af
Thorbjörn end er med Hensyn til den paagjældende
Oldtids-tro, saa overgaaes det dog i denne Henseende af et af de
mange Drömmevers, der anföres i Sturldngasaga, og jeg kan
derfor ikke her undlade at meddele det Som bekjendt
meddeles der i denne Saga, af den samtidige Sturla Thordsson,
en Mængde Syner og Drömme, der næsten gaae forud for
enhver vigtig Tildragelse, og iblandt disse findes der ogsaa
en Mængde anferte förend Rampen paa Örlygsstad (i
Sommeren 1238), hvor Snorre Sturlusons Broder, den mægtige
Sighvat faldt tilligemed de fleste af sine Sönner. Det siges
her saaledes blandt andet (Sturl. II, 213) at en Mand paa
Nordlandet i Sighvats Herred, ved Navn Snaebjörn, drömte
den forudgaaende Vinter ved Juletider eller lidt för, at han
saae en stor, sortklædt Kone, med et Sølvbelte om sin Midte,
gaae imod sig paa Marken; hun saae mörk og bedrøvet ud,
og fremsagde, idet hun henvendte sig til ham, to Vers, hvoraf
jeg her först skal meddele det sidste:
aEysandi fer ek unda
undrsamliga funda,
li5k um höl ok hæ5ir
hart sem fuglinn svarti;
kemk i dal, pars dyljumsk
dånarakrs til måna:
harmprringin för ek hingat
heljar ask at velja,
heljar ask at velja.” 1
ÉtJeg drager fremad og udøser Vundernes vidunderlige
Strömme, jeg svæver hen over Höi og Dal, hurtig som Fuglen

det ønskeligt, at den ene Folkestammes Oldtidsforestillinger oplyses
med den andens.

1 For dem, som ikke vide del i Forveien, bemærker jeg at i
Vers, der tænktes at være fremsagte af overnaturlige Væsener eller
Afdøde, gjentages altid den sidste Linie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:39:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18551857/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free