Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blandt Menneskene for at forædle dem, og ved den Leiligbed
blev Fader til Rig Jarl, Kong Dans Bedstefader og den ferste
Dedelige, der af Heimdal selv indviedes i Runernes
Hemmeligheder — en Mythe der igjen omtrent, hvis man kan troc
Platons Vidnesbyrd, gjenfindes hos Ægypterne, hvor det heed
at Guden Tholh (= Grækernes Hermes, og endnu nærmere
den nordiske Heimdal), under sin mere menneskelige Op-
Mythologi, i dette som saa mange andre Tilfslde kun kunne tænkes
at være lige gamle]. Men hvis dette kan siges om „Alpha”, saa
gjælder det endnu mere om uBeta”, at det slet ikke kan være nogen
blot Fordreining af det semitiske ((Bei” (et Huus); den tilsvarende
nordiske Rune hedder uBjarkan” (af björk, en Birk), og naar man
nu betænker, at betula endnu paa Latin betyder en „Birk”, saa
forudsætter dette höist rimelig en lignende ældre Betydning for det for
Græsk og Latin fælles Grundord uBeta” fjfr. (.larog, en Tjörn, og beta,
en Bede), og der kan altsaa næppe være Tvivl om at aBirk” virkelig
er Bogstavnavnets oprindelige Betydning, men slet ikke „Bel”. Og
naar nu hertil kommer, at Gesenius selv har maaltet tilstaae, at vi
slet ikke kjende nogen Tid, da Semiterne have haft færre end 22
Bogstaver, saa synes det virkelig som man langt snarere var
berettiget til at betragte del hebraiske Alphabet som yngre i sit Væsen
end det nordiske og græske paa kun 16 Bogstaver; og under alle
Omstændigheder bliver det höist tankelest, at ville udlede disse fra
hiint, naar man betænker, at i det Mindste i Norden Runernes Navne
saa inderlig ere sammenvoxede med mylhologiske Forestillinger, der
sikkert vare blevne fordunklede hos Hebræerne under disses vedvarende
men frugteslese, og tildeels kun af forfængelig Stolthed nærede
Bestræbelser for at hæve sig over deres egne Slamfællers og alle andre
Folks oprindelige Hedendom til Troen paa den eneste sande Gud,
de dog hverken vilde anerkjende eller vare istand til at forstaae, da
han endelig aabenbarede sig selv. Men lad nu dette forholde sig
som det bedst kan, thi min Mening har det, som sagt, slet ikke
været, at ville paastaae noget Positivt i denne Sag; jeg har kub villet
gjöre opmærksom paa den fuldstændige Mangel paa historisk Gehalt,
eller i det Mindste absolut Troværdighed i de gjældende Theorier om
Bogstavskriftens Oprindelse, der ikke en Gang synes at indeholde
ligesaa megen Sandhed som Plinius bekjendte: uex quo apparet
æternum literarum usum” (Hist. Nat., Vil, 57).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
