Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nornen, den omvandrende Spaakvinde, Sibyllen,
Sandsigersken, hvem det var givet at kjende Menneskenes Lod, og
som var kommen for at vise den Nyfödte sin Hyldest og
forudsige dets Skjebne. Vee den, der behandlede Nornen
med Ringeagt, der forhærdede sit Hjerte imod den Tids
instinktmæssige Fölelse af Kvindens forudseende og
guddommelige Gave, der sætter hende nærmere Guderne, feller som
spottede hendes Orakler og lo ad bendes prophetiske
Begavelse. Nornens Vrede gav sig Luft i Forbandelser over
/
ham og hans Huus, og, fra den Dag af fulgte Gudernes
Harme hans Fodtrin, indtil han enten blev dreven eller
lokket, til sin Undergang. En Tidsalders Tro er den næstes
Overtro. Faa ville i Nordboens frygtelige Norne gjenkjende
de Hexe eller ukloge Koner”, hvis Trolddom endnu slaaer
ved Magt i mangen engelsk Landsby, og endnu Færre ville i
den mod begge udviste Agtelse see det Træk af vort
Samfundsliv, som beviser at det er sprunget Verdens ældre
Civilisationer langt forbi ved at hæve Kvinden til hendes rette
Stilling i Samfundet. I Östen har Kvinden allid været en
sjælelos Slave; for Grækeren var hun et tomt Legetöi; for
Romeren en blot Huus- og Nögleholderske. I Vesten er det
fulde Lys af Kvindens Kald endelig gaaet op, og hun er
stegen til i Gjerningen at være Mandens værdige Medhjelp,
begavet med et klarere Indblik i guddommelige Ting, end
som er hendes kortsynede Mage beskaaret. Efler at Barnet
havde faaet Navn, blev det ofte sendt en Nabo — Faderens
Undermand i Anseelse — til Opfostring, hvor den Unge
op-voxede med Husets Börn, og indgik de Venskabsforbindelser,
der bleve regnede for bedre og mere bindende end Blodets
Baand. I den Verdens Alderdom, hvori vi leve, holder Loven
os i sit Ledebaand, som om vi vare gaaede i den anden
Barndom, og foreskriver nu en Myndighedsalder for Manden;
hin Tid kjendte ingen saadan Lov. En Mand blev myndig, -naar
han var Mandens Gjerning voxen, naar han kunde svinge
Faderens Sværd og spænde hans Bue. Dog beroede
Myn-1855-1857. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
