- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1855-1857 /
212

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det forlöbne Aar i Indien viist, at ogsaa vi undertiden bruge
Selvtægt. Heller ikke maa man antage at der under disse
Skovens höie Træer, under al denne Forvovenhed, Styrke,
Overtro og Hevn, var Mangel paa den Underskov af Fölelser,
som ere Hverdagslivets Glæde og Pryd. uGræd ikke over
mig,” siger den döende Kriger til sin Hustru, uat dine hede
Taarer ei skulle saare mit Bryst og beröve mig Hvile.” aUng
blev jeg given min Mand,” siger den trofaste Hustru, uog
da lovede jeg at leve og döe med ham”; og dette siger hun,
medens Huset brænder over deres Hoveder, og de Fjender,
som omringe det, tilbyde hende Udgang. u^en Mand var
jeg værst som jeg elskede höiest,” siger en aldrende Moder
til sin Sön, da hun fremkalder Erindringen om den Mand,
bun som Pige havde elsket, hvem hun ved en Lögn havde
mistet, og imod hvis Liv hun havde lagt Anslag, for at hevne
sig paa den Kvinde, der formedest hin Lögn havde faaet
ham til Mand. Islænderne vare de tappreste Krigere, de
forvovneste Somænd, og de trodsigste Hedninger; men de
vare de bedste Ægtemænd, de ömmeste Fædre, og deres
Tidsalders trofasteste Venner. Venskab var i de Tider en
alvorlig Sag. Man erhvervede en Ven og beholdt ham; han
varede for hele Livet; man skiftede ikke Venner hvert
Halv-aar, som man skifter en Frakke. I eet Ord, disse
Nordboers Feil vare deres Tids Feil; de gode Sider vare stærkere
udviklede hos dem, end hos deres Tidsalder i det Hele, og
da saaledes Christendommen havde tæmmet deres Raseri,
bleve de Civilisationens Fakkelbærere; og omendskjönt
Skjebnens Plougskær, da det plantede Nordboerne i Europa, langsmed
Furen oprykkede mangen en skjön Fölelsesblomst i de Lande,
der fik disse nordiske Erobreres Kraft at föle, saa skjenkede
deres Energi til Gjengjeld Vesten, og navnlig England, en
Hærdning, der vil vare saalænge som Verden varer, og den
indpodede tillige en Frihedsfölelse, der aldrig vil blive
udryddet. Saadant Udbytte erstatter mange forbigangne Sorger.
Det enkelte Folks, ligesom det enkelte Menneskes Klageskrig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:39:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18551857/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free