Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ilenimod det 12te Aarh. begyndte Brugen af (ægte)
Elfenbeen at blive mere og mere almindelig. Det
benyttedes især til de nysomtalte Diptycher og Triptycher og noget
senere, istedenfor emailleret Arbeide, til Forfærdigelse af
Ju-veel-Æsker og Reliquarier, af hvilke vi her træffe tvende
afbildede, den ene, af fransk Arbeide fra det 14de Aarh.,
den anden fra den senere Renaissancetid. Af andre
Elfen-beenssager fremhæve vi en saakaldet Umain-de-justice”, der,
som Indskriften viser, er forarbeidet for Ludvig d. XII af
Frankrig (1498-1515). Omtrent fra denne Tid af begynder
Elfenbenet at benyttes sjeldnere, og vige Pladsen for Metal-,
Træ- og Læderarbeider. Af sidstnævnte spillede de af det
saakaldte ucuir-bouilli” forarbeidede Gjenstande, navnlig i del
14de Aarh., en Rolle, og man maa tilstaae, at Arbeiderne af
delte Materiale ofte opnaaede en forbausende Grad af
Fuldkommenhed og Elegance i Udferelse og Forsiringer. I
nærværende Værk meddeles heraf vel kun en Prave fra en senere
Periode (det 16de Aarh.), men selv denne, et rigt forsiret,
med Fremstillinger af Sagnet om Perseus og Andromeda o. s. v.
prydet, Skjold fortjener al Opmærksomhed saavel hvad
Dessin som Udferelse angaaer.
Idet vi gaae over til at omtale et andet af Middelalderens
Runst benyttet Materiale, ville vi uddragsviis benytte vor
Forfatters egne Ord. uNaar Talen er om Middelalderens
Kunststoffer”, siger han, umaae vi ikke oversee et af en halv
fabelagtig Character ... Sagnet om Enhjørningen (unicorn eller
licorn, som det gammelfranske Navn lyder) er meget
gammelt, men undergik adskillige Modificationer, indtil del naaede
Middelalderen, hvor det vedligeholdt sig ligetil ned i det 16de
Aarh. Enhjörningen var, ifelge samme, det vildeste af alle
Dyr. Dets naturlige Fjende var Elephanlen, den eneste
Dyre-classe, det nedlod sig til at kæmpe med. Med al sin
Vildhed kunde det imidlertid öiebliklig tæmmes af en reen og
ubesmittet Jomfru. Man fik derfor Bugt med det paa den
Maade, at en Jomfru ferles ud i de Skove, hvor det havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
