Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indvandrede Cecher, og det af den Grund, al det Folk, der,
uden endnu at kjende Jernet, forarbeidede Celler, Sværd etc.
af Bronze, upaatvivlelig maa være indvandret i vort
Fædreland ’t en langt tidligere Periode end Marcomannerne og
Ce-cherne, der, som enhver med el blot nogenlunde Kjendskab
til hine ældre Tiders Hislorie, veed, kun brugte Jern- ikke
Bronze-Vaaben. Jeg tager saaledes ikke i Betænkning at
udtale som min fulde Overbeviisning, at disse Gjenstande
hidrøre fra et Folk, der för Christi Fødsels Tider har
beboet vort Fødeland og formener derhos, at dette Folk
hørte til samme Stamme som Brilanniens, Frankrigs, en stor
Deel af Germaniens, det gamle Noricums etc. keltiske Beboere.
Ingen vil dog vel for Alvor paastaae, at Germaner og Slaver
i en langt senere Periode, da Jernet var almindelig bekjendt
i Nord- og Mellem-Europa, have forfærdigel Bronzevaaben,
der saavel i Form som Forsiringer fuldkommen stemmede
overens med de keltiske; og endnu mindre kunne vi dog
antage, at de skulde være. komne paa, dertil at benytte Bronze
af den selvsamme Metalblanding enten ved et reent Tilfælde
eller ved mundtlig Overlevering fra et fjendtligsindet Folk, der
Aarhundreder for dem beboede Mellemeuropa og kun var dem
bekjendt af gruopvækkende Sagn.1 Efterat de keltiske Boiere
omtrent ved Christi Fødsels Tid havde maaltet vige for
Marcomannerne, vedvarede dog andre keltiske Folks
Herredömme i Frankrig, Brilannien, Irland, Noricum o. s. v. flere
Aarhundreder efter Christus, og i denne senere Periode
var allerede Jernet i almindelig Brug til Forfærdigelse af
Vaaben og Huusgeraad. Derfor træffes det ogsaa særdeles
1 Vi benytte Leiligheden til at bemærke, at, naar vi noget
udførligt deels med vore, deels med Forf.’s Ord gjengive denne
Artikel, skeer det af de allerede ovenanførte Grunde og uden at vi
an-see os opfordrede til at gjöre opmærksom paa det af og til særdeles
svage i hans Beviisførelse. Vi formene, at den, trods dette, har sit
Værd, røber selvstændigt Studium og indeholder endeel Antydninger,
der fortjene at forfølges videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
