Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have nedsat sig i Panticapæum, hvor han og hans
Efterfølgere enten ved Folkets Valg eller ved Hjelp af de Tilhængere,
der fra Hjemmet ledsagede dem, satte sig i Besiddelse at
Magten og holdt sig i denne Stilling under Navn af
Archon-ter. De førte Regjeringen paa saa frisindet, klog og
retfærdig eu Maade og vidste at gjöre sig saa agtede af Barbarerne,
at de andre græsk-bosporanske Byer, der, endnu ubelydeligere
end Panticapæum, endmindre vare istand til at forsvare sig
imod hines Indfald, efterhaanden underkastede sig dem,
rimeligviis under samme liberale Betingelser som Panticapæums
Borgere. Ved denne voxende Magtfylde saae de sig istand
til lidt efter lidt at underkaste sig Barbarerne og udvide deres
Herredömme over de ligeoverfor beliggende asiatiske Kyster.
Theodosia hørte imidlertid, som alt ovenfor omtalt, i deres
Tid endnu ikke under Bosporus.
Da dette Dynastie i Aaret 438 f. Chr. uddöde, gik Riget,
rimeligviis ved Arv, over til Stamfaderen for det andet, ’det
spartokidiske, Spartocus I, om hvis Herkomst og Historie
vi intet vide og som rimeligviis, i Lighed med hans
For-gjængere, nöiedes med Arcbonttitelen, hvorimod enten han
(eller en af hans nærmeste Forgjængere) ligeoverfor de hans
Scepter underkastede Barbarer antog Kongetitelen.
Spartocus I efterfulgtes efter en syvaarig Regjering af sin Sön
Se-leucus (432-429 f. Chr.), hvis Historie er os ligesaa
ube-kjendt som Faderens og som, efter Diodor, skal have
regje-ret fire Aar og være død i den 87de Olympiades 4de Aar
(429 f. Chr.). Der paafølger nu en Lacune af 22 Aar
(429-407), der dog rimeligviis tildeels udfyldes af Spartocus II,
om hvis Efterfølger Satyrus I (407-393) vi endelig hos de
Gamle erholde ialfald dog lidt udforligere Efterretninger. Der
berettes saaledes navnlig, at han knyttede venskabelige
Forbindelser med Athen og med Sinderne, at han, som alt
omtalt, erhvervede Nymphæa, at han førte flere Krige med
Sarmaterne, samt endelig, at han faldt under Beleiringen af
Theodosia, som han forsøgte at bemægtige sig. Hans Sön
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
