Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opregnes de 64 ukalå” efter £ivatantra. 1 de grammatiske
Afsnit faar man værdifulde Oplysninger om Grammatikernes
Kunstord o. s. v.; Encyqlopædiens Forfatter ynder
fornemmelig Vopadevas System, hvis Kavikalpadruma altid citeres
under Verbalredderne, men ogsaa Pånini og en Mængde andre
Grammatikere med deres Commentatorer anföres. Hvad
angaaer den indiske Lovgivning, Philosophie og Mythologie,
der udgjör en saa omfangsrig Deel af denne Literatur, da
findes ogsaa herom en Overfledighed af Bemærkninger, der
maa ansees for særdeles velkomne, uagtet vi om disse
Gjenstande have erholdt en Mængde Værker af europæiske Lærde
saavel i Originalsproget, som gjennem Oversættelser og
Afhandlinger. Dog maa man, hvor der handles om reent
re-ligieuse Gjenstande, vel lægge Mærke lil, at Forfatteren
langtfra giver alt, hvad han veed; Vedaernes Lære er for hellig
til at aabenbares for de Udenforstaaende, og der gives
Mysterier, som Forfatteren vel selv kjender, men dog maa han
sige: _ÉCprocul abeste profani!” Hvor der derimod handles
om Ritus i Almindelighed, finde vi den höieste Grad af
Fuldstændighed, og under Artiklen (^e forskjellige
Maader, paa hvilke begaaede Synder kunne afsones) giver
han os ikke mindre end 162 Sider. De Værker, der
an-feres, hvor Talen er om mythologiske Gjenstande, ere:
Tan-traerne, de 18 Purånaer tilligemed deres 18 Upapuranaer,
de store episke Heltedigte Mahåbhåmta, Råmayana og
Hari-vanca, Kålidasa’s Raghu-vanca o. s. v. o. s. v. Paa enkelte
Steder, hvor Gjenstandenes Natur fordrer det, findes oplysende
Afbildninger (mathematiske Figurer og Trylleformler). Det
havde været passende her at anfere nogle Artikler af
Ordbogen selv for at oplyse del Foregaaende, men da Pladsen
ikke tillader os at benytte de större og interessantere Afsnit,
ville vi indskrænke os til et Par meget korte mythologiske
Artikler, for at vise, med hvilken Skjönsomhed Forfatteren
forstaar at beherske sit Slof og for at antyde, hvorledes
hans Citater kunne give os et textcritisk Apparat, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
