Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1858-1860 / 25 (1845-1864) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

QUICHUA-SPROGET.

Alene i Sydamerica — fra Panama til Gap Horn —
skal tales over 300, og i Nordamerica omtrent det dobbelte
Antal af forskjellige Idiomer, blandt hvilke Forfallerne
fremhæve Mejico’s og Perus som de meest dyrkede og som
saadanne, der ved Rigdom, Kraft og Korthed langt overgaae de
fuldkomneste i Europa. Da Americanerne imidlertid forend
Europæernes Ankomst ikke eiede egentlige Bogstavalphabeler,
indskrænkede sig Mexicanernes for störste Delen af
fanatiske Spaniere (fornemmelig af de dem ledsagende
Domini-canere) ödelagde og saaledes tabte litteraire Monumenter til
hieroglyphiske Tegn, malede paa Papiir, eller indgraverede i
Steen (ikke langt fra Huari fandt Herr Tschudi en saadan
paa Værkets p. 102 afbildet Steen), og Peruanernes

(der dog rimeligviis ogsaa for Incaernes Tid brugte Hieroglypher)[1]
i forskjelligfarvede og paa forskjellige Maader slyngede, fra
en fælles tykkere Uldsnor nedhængende tyndere Uldsnore
med Knuder i forskjellige Afstande fra Stamtraaden — et
Slags Skriftart, kaldet Quippu, indfort af Incaerne, af lignende
Sort som Asiaters og Chineseres, og af hvilke Forfatterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>