Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MEXICOS OG CENTRAL-AMERICAS ÆLDRE HISTORIE. 73
De tvende Fölelser smeltede paa denne Maade saa at sige
sammen til een. Ligefra Perus sydligste til Californiens
nordligste Grændser er America oversaaet med Monumenter,
der vidne om denne Paastands Rigtighed. Men, i Lighed
med hvad der var Tilfældet hos de classiske europæiske Folk,
var ogsaa i America Religionen saagodtsom udelukkende
begrundet paa naturlige Phænomener. Lovgiverne havde
indseet, at det, for at knytte Menneskene til hverandre og varig
forene dem til et ordnet Samfund, var nödvendigl at indstifte
en sandselig Gultus og til deres Dyrkelse opstille sandselige
Gjenstande, der saa at sige kunde blive en Bog, i hvilken
den simple Mand kunde lære alle Tings Ophav at kjende ved
Hjelp af synlige Emblemer; de havde fölgelig maattet give
Folket Symboler, ikke i den Hensigt at bedrage det, men for
at tilfredsstille dets aandelige Fornödenheder. Disse
oprindelige Symboler vare saa simple som muligt, og fremstillede
ingen speciel Guddom, da alt henförtes til det höieste Væsen
eller til Solen, der hos et stort Antal Nationer betragtedes
som dets Repræsentant. I hine Urtider kjendte Mennesket,
der endnu om end under Præsternes Ledelse var et reent
Naturbarn, ingen anden Lov end ethvert enkelt Individs
For-nödenhed, med den af Samfundsorganisationen fordrede
Be-grændsning. De Arbeider, der foretoges i Fællesskab,
begyndte med religieuse Fester og sluttede med offentlige
Forlystelser. Da nu Dyrkelsen af Hunab-Ru, aden ene Hellige",
af Hurakan uHimlens og Jordens Skaber", var ligesom selve
denne Guddoms Væsen en reen aandelig Cultus, eller rettere
den blotte Rundskab om hans Væsen uden nogensomhelst
ydre Demonstration, kunde de af de förste Lovgivere
indstiftede Fester heller ikke have anden Gjenstand end Aarets
forskjellige Afdelinger. — Den aandelige Begavelse, der aldrig
udebliver under en skjön. Himmel, hvor Mennesket uophörlig
indaander en livsvækkende Luft, maatte uden Vanskelighed
komme paa Spor efter det nöie Forhold, der finder Sted
imellem de himmelske Phænomener og de Arbeider, Ager-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
