Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
102 MEXICOS OG CENTRAL-AMERICAS ÆLDRE HISTORIE.
hcnhöre (il Corporalioncn, gjorde Indgreb i sammes
Privilegier. Handelen med Udlandet var meget betydelig. Imod
Nordvest strakte Mexicanernes Handelsforbindelser sig til
Bugten ved Californien, imod Nord til Mundingen af Floden
San Juan de Nicaragua, mod Syd og Sydvest til Bugten ved
Nicoya og maaskee endnu længere. Denne Handelens
Udbredelse var af ikke ringe Vigtighed i politisk Henseende,
navnlig ogsaa paa Grund af de Beretninger, de reisende
Handelsmænd gave om de fremmede Lande og de, lige indtil
Spaniernes Tid opbevarede, temmelig nøiagtige Kort, som de
optoge over samme. Handelens eller de Handlendes Gud var
lyacacoliuhqui, ogsaa kaldet lyacateuctli eller aHerren med
Ornenæsen", er Symbol paa den List og Snuhed, der
fordredes af en Handelsmand. Hans Fest feiredes med stor
Höi-tidelighed i Maaneden Tlaxochimaco i den ham under Navn
af Pochtlan viede Helligdom, hvor Handelsstanden med stor
Pragt og Pomp underholdt et talrigt og rigt doteret
Præste-collegium. Naar en Caravane stod i Begreb med at begive
sig paa Marchen til et fjernt Land, var det dog ikke
lyacacoliuhqui men Xiuhteuctli, Ildens Gud, dens Anförere o (Tre de
til. Slige længere Reiser foreloges deels for bele
Handelsstandens, deels for enkelte Privatmænds Regning, deels
endelig ifölge Souvcrainens Ordre, i hvilket sidste Tilfælde
Hensigten dermed var enten at anstille Undersøgelser i et hidtil
lidet bekjendt Land eller at recognoscere et fjendtligt
Territorium. Det var i Regelen Nahualoztomcca’erne, der udsaacs
til en saadan Mission. Deres Forstandere begave sig i saa
Fald efter Kongens Ordre til Paladset, hvor de modtoge deres
Inslructioner og en Sum Penge til Bestridelse af
Reiseudgifterne. — Staden Mexico talte en stor Mængde offentlige
Pladser og Torve; den berömteste af dem alle var imidlertid
den saakaldte Tlalilolco, som saagodtsom alle den spanske
Erobrings Historieskrivere have givet en saa glimrende
Beskrivelse af. Den var rundt omkring omgiven med uhyre
store aabne Buegange. De spanske Skribenter beskrive den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
