Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MEXICOS OG CENTRAL-AMERICAS ÆLDRE HISTORIE. 121
V
deres personlige Frihed. Ogsaa sceniske Forestillinger vare
ikke ualmindelige. De fandt som oftest Sted paa en aaben
Terrasse, beliggende paa et eller andel Sted af den foromtalte
uTianquiz" eller i en Palads- eller Tempelgaard og
tilstrækkelig ophöiet til at de Spillende kunde sees af alle Tilskuerne.
Hovedtheateret var opfort paa Torvet i Tlalilolco. Der
fandtes imidlertid Thealre i alle större Slæder. Vor Forf. giver
efter Acosta en Skildring af en thealralsk Forestilling, der
fandt Sted i Cholullan til Ære for Quetzalcohuall. Hans
Beskrivelse minder om Grækernes og andre Nationers förste og
raaeste sceniske Forsög.
Vi slutte hermed vore Uddrag af vor Forf.’s Skildring
af Aztequernes Cullurtilsland, idel vi kun endnu tilföie enkelte
almindelige Bemærkninger, som den giver ham Anledning til.
£.For ret at kunne forslaae vor Skildring", siger han,
uog for ikke al drage falske Conseqventser af den, maa man
vel erindre, at den aztequiske Civilisation kun var en Reflex
af en langt ældre." Han opkaster dernæst det Spörgsmaal,
hvorfra den Cannibalismé stammer, som man finder blandet
med deres religieuse Ritus, og svarer hertil, at man vel ikke
kan andet end indramme, al Menneskeoffringer forefaldt för
det aztequiske Herredomme, ifölge den toltequiske Histories
Vidnesbyrd allerede paa den Tid, da de förste
Nahuall-Stam-mer indvandrede i Landet, men at de efter alle Beretninger
dengang fandt sparsomt Sted og i ringe Omfang, hvorimod
de hos Aztequeme dreves til Yderlighed, navnlig naar
hen-sees til, at i Regelen alle Krigsfanger offredes. Ifölge delle
formener han, at del opkastede Spörgsmaal er vanskeligt at
besvare, forsaavidt man ikke vil söge en Forklaring i Önsket
om at udbrede Skræk for det aztequiske Navn og lage Hevn
over de tilgrændsende fjendtlige Nationer. Forövrigt fortjener
det at bemærkes, at det mexicanske Folk selv meer end een
Gang gav sin Harme Luft over disse blodige Rædsler og sin
Medfølelse med de Fanger, der slæbtes lil Huilzilopochtlis
Altre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
