Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
226 NJ.iLS SAGA 1 ENGELSK OVERSÆTTELSE.
Fodstykke, hvorfra Njal, hans Sönner og deres Samtid
tydeligere og fuldstændigere kunde stille sig frem for Beskueren.
Dertil har han föiet Kaart og Illustrationer, blandt hvilke jeg
i Særdeleshed skal fremhæve Herr Sigurd Gudmundssons
ypperlige Tegninger af den gamle Hal eller skåli, og hvorom
det i Forbigaaende være. mig tilladt at bemærke, at del,
saavidt mig bekjendt, er förste Gang, at man har faaet et
nogenlunde correct og anskueligt Billede af de Gamles
Bygnings-maade.
I Indledningen giver Herr Dasent först et Overblik over
Islands physiske Træk, hvorefter han dvæler ved Öens förste
Bebyggelse og Landnamsmændene. Han gaaer derpaa over
til enkelte flygtige men træffende Antydninger angaaende den
gamle Nordboes Tro og Overtro, hvorved jeg blot skal
bemærke, at Forfatteren, rimeligviis efter Maurers Forbillede,
lægger för stor en Vægt paa den Rolle, som Skjæbnen, det
blinde antike Fatum, skulde spille i den nordiske Gudelære.
Thi den store principielle Forskjel, som der er mellem det
græske og det nordiske Fatum, kan dog ved nærmere
Eftertanke ikke undgaae en saa kundskabsrig og skjönsom
Grandsker i Nordens Fortid som Herr Dasent. Han kan ikke
andet, end have bemærket, at selv Eddaen ved den Ragnarok
aflösende Tilstand paa Gimle forudsætter Fatums egen
Undergang, medens Grækerne intet kjende hinsides det af Homer
og Hesiod skildrede Olymp. Den samme Mistro til sin egen
Polytheisme og dennes Höiesteret, Nornerne, yttrer sig
ligeledes i den hos Nordboen jevnlig forekommende aTro paa
egen Kraft". Nordboens Fatum var, nærmere beseet, kun
lidet forskjelligt fra den Fremtidsmagt og Fremlidsdom, som
vi Christne ogsaa anerkjende heri Livet som medbestemmende
i vore Handlinger og Livsbegivenheder, og hvis Conflicter
med den frie Villie det endnu ikke er lykkedes den
ehriste-Iige Tænkning at löse. Ved denne Leilighed bör del
fremdeles bemærkes, at naar Herr Dasent (Indledningen S. XIX)
omtaler hamingjur i Fleertal, som ensbetydende med fylgjur*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
