Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
246 ANMELDELSE AP SVENSKE SPROGVÆRKER.
og stela tilhere Norge og JyHand, må man i det evrige
Danmark og i den stersle del af Sverrig have haft iak, tæk,
stiala, stiæla. Former, der minde om norsk ek, fa vi visl
blol på det svenske sprogdistricts udkanter. 1 Halland bar
man ja l; når-nogle nordballandske sogne have ick, eck],
ser det, ud som en tilnærmelse til den norske sprogform.
Ligeså er dalsk ik, ig, eg2 tilnærmelse til norsk sprogform.
1 modsætning hertil har Dalarne stidia, biåra, med mindre
stæla, bæra skulde ligge til grund ogjr være indskudt,
hvorfor det kunde tale, al den yngre Vestmannalag — der
rigtignok ikke er skreven i den sprogart, man plejer at beskrive
som Dal må I et, men dog i formen rwæca’6 for wræca bar en
art bereringspuncl dermed4 — gentagne gange har stæl5.
Formen ek vil man næppe finde i svensk ^skrift, når man
undtager den noget apokryphiske cthednalag"; 6 Hvad
udviklingen af formerne iak og stiala angår," anser jeg dem ej
for ældre end ek og stela, således som Munch7, der
opstiller rækken i — ia — e: stiian — stiala — stela, noget
som rigtignok bringer ham til al lilföje den aldeles ubevislige
formel for lydovergang: u — ua—o, hvis mangel på
virkelighed han selv må indrömme. Er stiian grundlaget for
stela, da er stMa dannel ved indskud af a8; stela og stiala
blive da sideordnede. Eftersom imidlertid roden er stal og
stela ligger nærmere stal, end stila vilde göre, er del
måske rimeligere at antage, at stel an på del for alle gotiske
1 Moller XV.
3 Rydqvist II, 473.
3 f. ex. B. 6:5. 4 SmI. Elvdalsk rwaida (vride), Save, de
slarka verb. s. 20. 5 M. 26; også sticel.
6 Hos Schlyter, Uplandslagen s. 275 anm. 100: ek ar.
Formodentlig, som Schlyter mener, optaget i udgaven af Uplandslagen
fra 1607 fra Olai Petri kronike, men i G. E. Klemmings udgave af
Olai Peiri krenike efier et håndskrift i rigsarchivet slår Jach er s. 50•7.
7 Ann. f. n. oldkynd. 1846, 230. Forn-Sv. och Forn-Norsk. §2.
8 Gislason, Oldnord. formlære § 29 og 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
