Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
256 ANMELDELSE AP SVENSKE SPROGVÆRKER.
fordelle, såvidt det kan skönnes, efter deres gamle
adskillelse. *
2] f Sverrig med undtagelse af enkelte grænseegne
ug i hele Danmark gik ei over til e, au og øy faldt
sammen med æ (ø) og bleve altså til ø. Tage vi Djurklous
bog, finde vi deri brö(ö)fö(ö)a (egentl. brod, derefter føde i
almindelighed) s. 19, hördU (hore det) s. 35*, der viser at
alle tre lyd au (brauÖ), øy (heyra) og æ (fæda) i Nerike
ere faldne sammen. Hvor vi finde tvelyd, må de være af
yngre oprindelse. Tiden, når overgangen fra ^tvelyd" til
enkelte lyd er sket i Danmark, kunne vi omtrent bestemme.
E. Jessen har ved hjælp af de danske ord, som findes i
Ormulum, bevist, at Dansk endnu i Ilte århundred, da de
danske indvandringer i England standsede, havde de gamle
tvelyd, i Ormulum findes f. ex. bejjsk = isl. beiskr^ nowwt
= isl. naut (no.).2 Forenes det med Bredsdorffs iagttagelse,
at selvlydsystemets forandring (overgangene ei — e, au — ø,
ey — o) er ældre end 11503, bliver det höjst sandsynligt,
at overgangen er sket omtrent 1100 eller noget för. I
Sverrig kan man gærne have beholdt tvelydene noget længere;
dog er det uvist, om det i ældre Veslgetalag enkeltvis
forekommende æi4 eller det i Sedermannalag af og til
forekommende eyb ere gamle utvelyd"; det er næmlig muligt, det
kan være ei i skrivningen indtrængt ikke udtalt i, sml. isl.
steindr, Gislason, Frumpartar XCIX8 for stendr {ei = g),
eller at et yngre i (j) senere kan have indsneget sig i ud-
1 At det Jæmtelandske, eller en del deraf, er norsk, viser sig
også af formerne må eller me (vij, då eller de (I), dåek (eder),
Rydqvist II, 474. 475.
2 Tidskr. f. philol. I, 219-225.
3 Om Sproget paa de danske Öer i Begynd’, af det 12te Aarhundr.,
Blandinger fra Soröe I (1831), 80. 81.
4 æit VGL. I. Md. 13:1 — isl. eitt.
5 eynæn, gf., Kk. 1 begynd., sml. isl. einan; se Schlyter SML.
s. IV. — geit Upl. L. M. 53:1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
