Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANMELDELSE AF SVENSKE SPROGVÆRKER. 201
formen -a, medens -ir sædvanlig beholder sit r, f. ex. alle
granna (nf.) B. 21 begynd., men byia eghnir B. 4:2.
Heraf synes at fremgå, at Østgetisk har haft den samme
egenskab, som nu, allerede da ØGL. blev skreven, eller i al
fald, da det af Schlyter udgivne håndskrift blev skrevet.l At
VGL. ej stemmer med Vestgøtisk kommer af, al denne
egenskab er indtrådt i Vestergetland senere end lovenes affattelse.
Uplandslagen har i nf. fl. -ær: prir stæmpnudaghær, p. 8
beg., skönt man også kan finde al lir epæ, p. 11:1. SML.
og VML. I og II vakle mellem ~a og -ar. Forholdets
udvikling kunne vi tænke os på to måder. Dels kunne vi
tænke os, at den modsætning udviklede sig mellem Svearike
og Gøtarike, al i Svearike trængte -ar fra nf. ind i gf.
(karlar for karlar og karla), medens i Getarike omvendt
-a fra gf. trængte ind i nf. (karla for karlar og karla);
herved kom sproget i Getarike til at danne et bindeled med
Dansk, hvor vi også have karle, men sager) tunger; r i fl.
af svage hankönsord (dråbe, dråber) har hos os været borte,
men er kommet ind fra hunkönnet (tunge, tunger) samtidig
med at det også trængte ind i intetkönsord som rige, riger.
Dels kunne vi tænke os, at -r i endelsen -ar har været
borte over hele Sverrig2 og at det r, som nu findes i
karlar o. s. v. er kommet ind fra hunkönnet (saker, tungor)
gennem analogi, så at del nærværende gotiske böjningsschema
dannede et gennemgangsstadium for det uplandske, ligesom
det har været gennemgangsstadium for at nå det trin, hvorpå
Dansk nu befinder sig; for det sidste kunde det tale, at man
nu i Nerike har" fl. åpler, og at vi i Gustav Vasas bibel
ligeledes finde klådher, Luc. 24 : 43, styeker Luc. 23:9.
Hvilken af de to forklaringer der imidlertid er den rigtige,
må det forbeholdes fremtiden at undersøge. Rydqvist siger
1 -ar findes enkeltvis: pæssi ramarkar B. 1:4.
3 Til Dalarne og Gutland tage vi ej længer hensyn!
3 men linkladhen, Luc. 24 : 12, bestemt form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
