Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANMELDELSE AF SVENSKE SPROGVÆRKER
267
tegneisen på stærke udsagnsords bøjning givet det en tilgift,
hvorfor alle, der give sig af med studiet af nordiske sprog,
bar være forfatteren taknemmelige, om de end ikke kunne
billige de ytringer af uvilje mod aconjugationssyslemer" og
de grammatikalske systemers aförgangliga reglor", som s.
109-110 ere stillede foran for denne fortegnelse.
I Saves uG u t n i s k a u r k u n d e r" ere Gutalag og Gulasaga
udgivne; udgaven adskiller sig fra Schlyters (1852) derved,
at Schlyter har fulgt det håndskrift, som er lagt til grund,
(B. 64 Kongl. Bibi. i Slpkh.) i retskrivningen på hvert enkelt
sted, medens Save har søgt al bringe retskrivningen til enhed
(har anvendt en normal-orlhographi). Fremdeles har Save i
denne bog samlet Gutlands runeindskrifter (omtr. 200), der
ere to gange udgivne heri, først bogstavret (med latinske
bogstaver), siden med ordnet retskrivning (uined hyfsad text").
I indledningen søger han at påvise, at sproget i Gutalag
cap. 1-61 (samt 64) er noget ældre end sproget i cap. 62,
63, 65 samt Gulasaga; endvidere behandler han flere
vanskelige steder og ord i Gutalag. Han anstiller deri endvidere
undersøgelser over runeindskrifternes tid; det anses for
sandsynligt, at nogle tilhøre Ille århundred; de yngste
runestene med angivet år tilhøre 16de århundred. Texten til
alle gutniske sprogminder er udgiven i denne bog; et udkast
til en formlære og en ordbog vil senere følge. — Med
hensyn til hans behandling af texten i Gutalag og Gulasaga
finder jeg følgende at bemærke. Da i håndskriftet g og gh
veksler i ind- og udlyd, havde jeg helsl set gh gennemfort,
ligesom han har gjort, ved gengivelsen af runeindskrifterne
dér, hvor ensartet retskrivning er anvendt; der skulde altså
f. ex. 516 stå um helghan dagh. Del åndende g må næmlig
have lilhørt det fællesnordiske sprog. Når det er forsvundet
på Gulland, véd jeg ikke; af runeindskrifterne synes at fremgå,
at man endnu havde det i 16de århundred. I det svenske
skriftsprog må vi anlage al lydene ö og åndende g (dh, gh)
ere forsvundne i løbet af første halvdel af 18de århundred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
