Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
X
284 FORTIDSLEVNINGER I SCHWEIZ^ INDBOER.
Hjelp af de fundne Gjenstande, at reconstruere de
paagældende Fplkestammers Boliger og give et tydeligt Billede af
Landets Beskaffenhed og Menneskenes Livsvilkaar; og endelig
bar han, ved at sammenstille de schweizerske Opdagelser
med Resultaterne af Oldgranskningen i andre Lande og hvad
der hos ældre og nyere Reisende — ligefra Herodot til
Verdensomseileren Dumont d’Urville — findes fortalt om
Befolkninger, der have levet i Pælebygninger, af de saaledes
samlede Kjendsgjerninger formaaet al uddrage en Række
Slutninger, der synes ligesaa vel grundede, som de ere vigtige
baade for Culturhistorien i Almindelighed og for de
europæiske Folkestammers Historie i Særdeleshed.
Det videnskabelige Hovedresultat af Opdagelserne i Schweiz
og hvad der maa gjöre dem fortrinsvis vigtige for Danmarks
Oldgranskere, er det, al den först hertillands fremsatte og
begrundede Anskuelse om de tre store Culturperioder i Europa —
Steen-, Bronze- og Jernalderen — er ved hine Fund ikke
blot bleven paa det fuldstændigste stadfæstet, men ogsaa
saavel selve Periodernes Gulturtilstand som Overgangen fra
den ene Periode til den anden nærmere characleriseret. Der
findes nemlig i de schweizerske Soer, — dog Fjeldsöerne
med Klippebund undtagne —, saavelsom i Torvemoser, der
have været Soer, Levninger af Pælebygninger fra alle tre
Perioder, men ikke i samme Udstrækning, ei heller lige
for-deelte. Videst udbredte, om end ikke talrigest, ere
Pælebygningerne fra Steenalderen. Navnlig findes de baade i de
ost- og vestschweizerske Soer, hvorimod der fra
Bronzealderen kun findes Pælebygninger i de sidstnævnte, men da
ogsaa i meget stort Antal, og endelig fra Jernalderen kun
paa enkelte Steder i Neuchatel- og Bienne-(Bieler-)Söerne.
Til hvilken Tidsalder en Pælebygning horer, bestemmes
naturligvis af de Gjenstande, der findes i Törven eller paa Bunden
af Vandet mellem Pælene. De synes i Reglen nedfaldne i
Tidernes Lob; thi de ligge i forskjellig Höide, men ingenlunde de
tungeste nederst; de ere altsaa ikke sunkne dybere ned, efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
