Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
286 FORTIDSLEVNINGER I SCHWEIZ’S INDSÖER«
Deel, der har været udsat for Vandet, tyndere end den, der
har været skjult af Bunden.
Men ikke blot Stcenalderens relative, selv dens absolute
Ælde er man ved Hjelp af ei saadant Fund af Pælelevninger
bleven i Stand til i det mindste tilnærmelsesvis at danne sig
et Begreb om. Ved Sydenden af Neuchåtel-Söen strækker
sig paa begge Sider af Floden Orbe et vidtlöftigt England,
der for Storstedelen er opstaaet ved en udstrakt
Törvedan-nelse i denne Ende af Soen. Midt paa denne Flade omtrent
5500 Fod fra den nuværende Söbred, i Nærheden af
Landsbyen Ghamblon, hæver sig en Bakke, ligesom en Ö, ved hvis
Fod man i Törven har fundet Pæle og dybere nede i Törven
Steenredskaber. Saavidt naaede altsaa Vandet, da disse
Bygninger vare i Brug. Men langt nærmere ved Soen laa den
romerske Stad Eburodunqm, hvis keltiske Navn rober en
for-romersk Flække paa delte Sled, som dog endnu var
bedækket med Vand, da Pælehytlerne ved Ghamblon vare i Brug.
Fra delte Punkt af til Soen finder man ingen Levning fra
Romernes Tid. Man kan altsaa antage, at Soen dengang,
eller senest ved det fjerde Aarhundredes Udgang, beskyllede
den romerske Stads Mure, og at det mellemliggende Land,
hvorpaa tildeels det nuværende Yverdon ligger, er tilskyllet i
Mellemtiden. Denne Strækning, der belöber sig til 2500
Fod, har altsaa været mindst 1400 til 1500 Aar om at
danne sig. Man kan da heraf tilnærmelsesvis slutte, at det
mellem det gamle Eburodunum og Pælebygningerne ved
Cham-blon liggende Stykke Land, der fölgelig strækker sig over
3000 Fod, har været omtrent 18 Aarhundreder om at danne
sig, eller med andre Ord: Tiden for hine Anlæg fra
Steenalderen rykkes tilbage til 14-15 Aarhundreder for vor
Tidsregnings Begyndelse (S. 72 o. f.).
Ikke mindre vigtige, end dette Resultat med Hensyn til
Steenalderens Ælde, ere adskillige Opdagelser med Hensyn
lil hin Folkestammes Gulturtilstand og Levemaade. Den
vigtigste er naturligvis at de have levet i Boliger af den tidt—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
