Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SPOR AF MENNESKELIV FOR SYNDFLODEN. 305
genes Leie, i Lag det ene under det andet, berettiger til den
Antagelse, at man virkelig her har Levninger fra en Tid,
maaskee mange Aartusinder ældre end den Tid, man ellers
har tænkt sig som Menneskelivets Begyndelse paa vor Klode.
Og dog er man endnu i det syvende Lag ikke kommen
bag ved den nuværende Jordperiode: det er ikke vel
tænkeligt, at en Torvemose, der skjulte en heel Deel tildeels
skrö-belige Smaating, skulde tilligemed disse være sluppen aldeles
urystet og uforstyrret over en Naturomvæltning, der har
tumlet med store Klippestykker (de erratiske Blokke) og flyttet
uhyre Masser af Leer og Sand. Naar man da i disse
Leer-og Sandmasser, eller rettere under dem, nærved Overfladen
af den sammenhængende Steenformation, der paa ethvert Sted
danner den faste Grund — i Abbevilleegnen
Kridtformationen — , og ved Siden af Levninger af en Dyreverden, der
horer en anden Jordperiode til — saasom Been af
Elephan-ter, Rhinoceros og andre Tykhudede af en anden
Beskaffenhed end de nulevende Arter —, naar man her finder Stene
-med utvetydige Spor af menneskeligt Arbeide, saa synes det
at maatte staae fast, at der har level Mennesker for hin
Naturomvæltning fandt Sled. Indholdet af dette Lag, det
ottende i Rækken, men hvis absolute Dybde naturligvis er
ganske forskjellig — i een Bakke kunne Gjenslandene ligge
höit over Flodens Vandspeil, paa ei andet Sted nærved eller
maaskee under samme —, er det altsaa, som Forf.
sammenfatter under Betegnelsen uanliquilés antédiluviennes", og med
hvilke vi her skulle sysselsætte os nærmere; thi det er især
herpaa, at hans Hovedopdagelse beroer, og derfor mest
herom, at de Lærdes Modsigelser og Angreb have dreiet sig.
Der er lo Spörgsmaal, som det især kommer an paa.
Det ene er Spørgsmaalet, om de paagjældende
Steensager nödvendigvis maa antages al have faaet deres Plads i
Diluviet, da delte blev dannet, eller om de ikke paa anden
Maade senere kunne være komne til at ligge der, hvor man
nu finder dem. Det er aabenbart, at, fordi en Steenöxe blev
1858-1860 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
