Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SPOR AP MENNESKELIV FOR SYNDFLODEN. 315
Imidlertid var der dog vundet saa meget, at Sagen yar
kommen paa Tale, hvorvel Omtalen ikke altid var gunstig;
baade i Frankrig og England rettede man saaledes et
besynderligt Angreb mod den nye Lære, nemlig fra den religiöse
Orthodoxies Side, nagtet den netop tjener i höieste Grad til
at stadfæste Rigligheden af Fortællingen i Genesis om en
Vandflod, der engang næsten ganske havde ödelagl en allerede da
talrig Menneskeslægt. Imidlertid havde Boucher de Perthes
Grund til at vente, at det andet Bind af aAntiquités celtiques
et antédiluviennes", hvilket han udgav ti Aar efter det förste,
vilde overvinde Tvivlene og Modstanden.
Indholdet af denne Bog er, foruden Beskrivelse af de
vigtigste i Mellemtiden ved stadig fortsat Sögen af Forf. gjorte
Fund, desuden en nöiere Udvikling og Begrundelse af de
herpaa grundede Anskuelser. Især er det af Vigtighed, at han
ved Hjelp af det rigere Sammenligningsmateriale har kunnet
angive bestemte Skjelnemærkcr mellem de Oxer, der hore til
Perioden för og efter Syndfloden l, samt derefter paavise
1 Fornemlig Side 108 o. f. De her opgivne Kjendemærker troe vi
kortelig at burde meddele til Veiledning for dem blandt vore Læsere,
der sysselsætte sig med at opsöge og indsamle Oldsager, men som
ikke have Leilighed til at anskaffe sig del omtalte franske Værk.
Det hedder:
„Öxerne fra Diluviet ere aldrig polerede; de ere af Flint, af
Naturen ensartet med den, hvoraf de nyere Oxer ere dannede; men
Farven er forskjellig efter Jordsmonet, hvori de ere opbevarede. Oxer,
der have ligget i jernholdigt Sand, have deraf faaet et gulagtigt, meer
eller mindre mörkt Skjær; de, der have ligget i leeragtig Jord, ere
blevne hvide i den Grad, at man skulde troe, de havde været udsatte
for Ildens Paavirkning, i hvilken Henseende mange have taget Feil
af dem.
uNaar man sönderbryder Flintstykker, der ere gulnede ved
Be-röring med jernholdig Jord, bemærker man, at Farvningen er trængt
ind til en vis Dybde, omtrent en Mil li metre (omtr. 7\ af en Tomme),
men at Stenen indvendig er forbleven graa eller sortladen.
„Det samme er Tilfældet med de hvide Flintestykker eller dem,
der ere udgravede af Leerjord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
