Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GRÖNLANDSKE FOLKESAGN. 329
Fortællerkunst, da ellers et saadant Sagn, ved at gaae gjennem
tusinder af Fortællere, omsider maatte være blevet til ,et heelt
andet og umulig kunde have beholdt saadan Lighed i
Enkelthederne, som den der fremgaaer ved en Sammenstilling af
de Ovenstaaende Uddrag af Sagnet om Ragssagssuk.
Vi ville sluttelig tillade os at henlede Opmærksomheden
paa den uOversigt over de grönlandske Folkesagn5*, som er
givet i det 3die Bind af Okalluktualliail. I samme er der
navnlig gjort opmærksom paa, at man vistnok maa skjelne
mellem historiske Sagji, eller saadanne, som Fortælleren selv
antager virkelig at være passerede, og opdigtede Sagn eller
saadanne, som mere ligne Eventyr, Fabler, Anecdoter og
enten have en moralsk Tendens eller blot ere beregnede paa
at skulle more. Grönlænderne selv gjöre denne Forskjel, og
kalde hine Okkalluelarutit, disse derimod Okalluktualliail.
Derfor er Titelen paa den begyndte Samling heller ikke nöiagtig,
da Samlingen omfatter begge Slags; men ved det förste Binds
Udgivelse vare vi endnu ikke blevne opmærksomme herpaa.
De mundtlige Traditioner hos Eskimoerne repræsentere
saaledes deels deres Historie, deels deres Poesie, og al de virkelig
maae have en lignende Værdi for dem, som disse aandelige
Skalte have for andre, mere begunstigede Nationer, det kan
man ogsaa slutte af deres faste Vedhængen ved dem,
ligeoverfor den europæiske Indflydelse, som i andre Henseender
har tilintetgjort deres nationale Liv. Indklædningen af de
ovenanförle Beretninger fra Labrador viser ret charakleristisk,
hvorledes de christne Eskimoer betragte deres Traditioners
Forhold til den christelige Cultur; det samme er Tilfældet i
Grön-land, og under den danske Menighed ligesaa godt som under
den herrnhutiskc. Det var naturligt, at de förste Missionairer,
som havde saa store Vanskeligheder al kæmpe imod, for at
skaffe Christendommen Indpas, kunde oversee de hedenske
Traditioner og glemme deres Betydning for Folket. Men paa
den anden Side er det nu paa Tiden at indsee, at Religion
er eet, Historie og Poesie ei andet, og at Eskimoerne ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
