Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vise Pröver af begge Slags. Aztekerne anvendte grön
Serpentin dertil. Af den Omstændighed, at man flere Steder i
Vesten paa Ofler- eller Alterhöie har forefundet store
forbrændte Masser af antique Steenpiber, slutter Forf., at det
ikke alene var Rögen men selve Piben, der bragtes som
Offer. I <(Ossuarierne” ved Beverley i Vest-Canada saavelsom
i Oldgrave i Onondaga, Genesee og Erie-Grevskaberne og i
det vestlige Ny-York ere fundne Masser af antique Piber, af
hvilke Forf. beskriver nogle enkelte, deriblandt en ret mærkelig,
i Form af et Gudebillede. Den er af Sandsteen og har en
Længde af 11 Tommer. Den almindelige Form afviger ikke
synderlig fra vore antique Drikkehorns.
Adskillige Steenredskaber fra den nordamericanske Oldtid
har han indbefattet under den generelle Benævnelse
aameri-cansk Oxe”, med bvad Ret er endnu et Spörgsmaal, da
Indianerne för Americas Opdagelse ved Europæerne ingen Brug
havde for en Öxe i den Betydning, hvori vi nu tage dette
Ord. Ild var det Middel, de brugte til at fælde Træer og
sönderstykke dem, og ingen bidtil undersögt Steenöxe
besidder, efter Forf., Haardhed og Skarphed nok til at
over-hugge en Eg, Gran, Elm eller overhovedet noget större
americansk Træ. Forf. forklarer derfor dette Redskabs Brug
saaledes: Naar en indiansk Jæger vilde fælde et Træ til en
Canoe eller Palisadepæl, anlagde han Ild rundt om det. Naar
Ilden havde brændt langt nok ind til at frembringe en
Kul-subslants, der standsede dens videre Fremskridt, blev et med
et Skaft forsynet Steeninstrument af en særegen Form brugt
til at hugge Kulsubstantsen bort med, og dette er det, der af
Indianerne benævntes Agakwut, og som man i den senere
Tid har givet Navn af uÖxe”. Skaftet bestod af en seig,
smidig Vidiestav, hvis smalle Ende blev snoet omkring Öxen
i et næsten i sammes hele Omkreds anbragt dybt Indsnit
(ring). Et Exemplar, som Forf. beskriver, havde en Længde
af syv Tommer paa ubetydeligt nær, og en Vægt af tre
Pund. Indsnittet var ikke fortsat paa den Side, hvor Skaftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
