- Project Runeberg -  Antiquarisk tidsskrift / udg. af det Kongelige nordiske oldskrift-selskab / 1861-1863 /
159

(1845-1864)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fortalte sin Söster. ulnat”, sagde han, aville fire unge Mænd
komme til din Hytte for at besöge dig. Den ustore Aand”
forbyder dig at svare de fire förste, ja endog blot at see op
og smile til dem; men naar den femte kommer, maa du
tale og lee og vise, at du finder Behag i ham”. Saaledes
gjorde hun da ogsaa. Den förste af de fem Fremmede, der
indfandt sig, hed Usama (Tobak), og da han havde faaet en
Kurv, styrtede han om og döde, og samme Skjebne blev den
anden Wapako (Græskar), den tredie Eshkossimin (Melon)
og den fjerde Kokees (Bönne) tildeel. Men da saa tilsidst
Tamin eller Montamin (Mais) indfandt sig, aabnede hun
Skinddören til sin Hytte og lo hjertelig og modtog ham paa
det venligste. De bleve strax gifte, og fra dem stamme alle
Indianere. Tamin begravede strax de fire uheldige Friere,
fra hvis Grave der skjöd Tobak, Græskar, Meloner og Bönner
op. Paa denne Maade sörgede aden store Aand” for, at
den Slægt, han havde skabt, kunde have noget at offre til
ham ved deres Fester og Ceremonier og tillige noget til at
komme i deres akeeks (Kjedler).

Hvilken Stamme eller Localitet fölgende smukke
Digtning tilhörer, omtaler vor Forf. ikke. Der var engang en
smuk Pige, der pludselig döde netop paa samme Dag, hun
skulde have været gift med en smuk ung Jæger. Han havde
ogsaa vist sig tapper i Krig, saa at han nöd stor Anseelse
hos sin Stamme. Han var imidlertid ude af Stand til at
bære sit Tab. Fra det Öieblik hun blev begravet, var der
ingen Glæde eller Ro mere for ham. Han begav sig ofte til
den Plet, hvor Kvinderne havde begravet hende og sad
grublende der, mens han, efter hans Venners Formening,
havde gjort rigtigere i, at adsprede sig ved Jagten eller ved
Krig. Men baade Jagt og Krig havde tabt alt Tiltrækkende
for ham. Hans Hjerte var allerede dödt. Han bröd sig
hverken om sin Stridskölle eller om sin Bue og sine Pile.
Han havde hört gamle Folk fortælle, at der var en Sti, som
förte til Sjælenes Land, og den besluttede han at fölge. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:40:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antiqdk/18611863/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free